Ankestyrelsens principafgørelse O-53-94

Der er kommet nye regler på området

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 58, stk. 3

Note:

*) Note:Se også SM O-47- 90.

Ansøgeren vejede 150 kg og var 180 cm høj. Foruden overvægten havde han følgelidelser i form af forhøjet blodtryk, sukkersyge og dårligt hjerte. Han led endvidere af smerter i bevægeapparatet.

Gangdistancen var angivet til 50 - 100 m, og der var ca. 1 km til nærmeste busstoppested. Ansøgeren var samlevende. Han modtog højeste førtidspension.

Nævnet havde tidligere givet afslag, og Ankestyrelsen havde tiltrådt dette afslag. I den aktuelle sag var afslaget begrundet med, at der ikke siden sidste afgørelse var fremkommet afgørende helbredsmæssige forhold, der kunne begrunde en anden vurdering af sagen.

Ansøgeren var i forbindelse med den seneste ansøgning blevet undersøgt af en speciallæge i reumatologi og fysiurgi. Speciallægen havde beskrevet ham som monstrøst handicappet på grund af overvægten, ikke kun på grund af overbelastning af led, men også på grund af balanceproblemer, således at han nærmest fungerede som en tumling.

Det fremgik endvidere af speciallægeerklæringen, at ansøgeren fik udtalt åndedrætsbesvær ved mindste fysiske anstrengelse.

Ankestyrelsen fandt, at ansøgerens evne til at færdes var forringet i en sådan grad, at han opfyldte betingelserne for at få støtte til køb af bil.

Ankestyrelsen lagde særlig vægt på oplysningerne i speciallægeerklæringen. Efter denne måtte ansøgeren anses for at være svært bevægelseshæmmet på grund af overvægt, åndenød i forbindelse med selv lette anstrengelser samt smerter i bevægeapparatet.

Ankestyrelsen ændrede derfor revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse.