Ankestyrelsens principafgørelse O-97-94

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

08-06-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 48, stk. 1 og § 55, stk. 2

Socialministeriets cirkulære af 30. oktober 1980 om praktisk bistand i hjemmet efter bistandsloven -

Socialministeriets vejledning af 3. juli 1987 om hjælp efter bistandslovens § 48 - pkt. 24, pkt. 25, pkt. 28, pkt. 29, pkt. 30, pkt. 31, pkt. 32

En gift kvinde modtog kompensation for tabt arbejdsfortjeneste efter § 48 i forbindelse med pasning af en 6-årig tvilling, der var vidtgående handicappet. Det andet barn var rask.

Det handicappede barn blev dagligt passet i specialbørnehave, og der blev årligt ydet 51 døgns aflastning.

Kvinden søgte i forbindelse med graviditet om aflastning i form af hjemmehjælp.

Kvindens læge anbefalede aflastning, da hun var blevet tiltagende generet af smerter i ryg og underliv. Pasningen af barnet, som krævede mange løft, var med til at forværre generne. Problemerne i hjemmet var størst om morgenen, idet ægtefællen gik på arbejde meget tidligt, hvorfor han ikke kunne hjælpe med at gøre barnet i stand.

Kommunen bevilgede ca. 1 times hjemmehjælp om morgenen på alle hverdage. Kommunen fastsatte betalingen til 19 kr. pr. time i overensstemmelse med de almindelige regler for betaling af midlertidig hjemmehjælp (bistandslovens § 54).

Kommunen afslog at bevilge hjemmehjælpen vederlagsfrit og henviste til, at kvinden fik fuld kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Ankenævnet stadfæstede kommunens afgørelse med den begrundelse, at kvinden allerede fandtes at have fået kompensation for udgifterne til hjemmehjælp i kraft af, at hun modtog tilskud til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter bistandslovens § 48.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring afom der samtidig med, at der ydes kompensation for tabt arbejds fortjeneste efter bistandslovens § 48 også kan ydes hjælp efter samme paragraf til aflastning efter hjemmehjælpsbestemmelserne (bistandslovens §§ 52 og 55).

Ankestyrelsen fandt det ikke udelukket, at der efter en konkret bedømmelse kunne ydes hjælp til betaling af udgifter til hjemmehjælp, jf. bistandslovens § 52 og § 55, stk. 2, som aflastning efter lovens § 48, selv om der samtidig ydes kompensation for tabt arbejdsfortjeneste efter samme paragraf.

Ankestyrelsen fandt, at der ikke havde været grundlag for at afkræve ansøgeren betaling for den hjemmehjælp, der var blevet ydet hende i perioden fra 16. juni til ca. 25. september 1992.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at aflastningen var anbefalet af hendes læge, som havde tilrådet, at hun ikke løftede på den handicappede datter.

Ankestyrelsen ændrede således ankenævnets afgørelse.