Ankestyrelsens principafgørelse O-91-94

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 37 og § 38

Ansøger arbejdede som fisker i det anpartsselskab, som han ejede halvparten af. Den anden halvdel ejede hans bror. Ansøgers ægtefælle modtog sygedagpenge indtil 31. januar 1992. Da sygedagpengene ophørte søgte ægtefællen om supplerende kontanthjælp.

Anpartsselskabet tilbageholdt 3.125 kr. pr. måned af lønnen som rente på gammel gæld. Der forelå i sagen et gældsbrev, hvorefter ansøger skyldte 500.000 kr. til broderen.

Ved beregningen af supplerende kontanthjælp havde kommunen ikke ac cepteret, at afdraget på 3.125 kr. pr. måned blev fradraget indtægten før udmålingen af kontanthjælpen.

Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse.

Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at der ved udmålingen var taget udgangspunkt i regnskabet for 1991 vedrørende virksomheden og på at der, hvis afdraget på lånet skulle indgå, reelt ville blive ydet hjælp til drift af selvstændig virksomhed. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skøn over ansøgers indtjening.

Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af på hvilkenmåde indtægten hos en anpartshaver, der selv arbejdede i anpartsselskabet, skulle opgøres i relation til udmåling af supplerende kon tanthjælp til hans ægtefælle.

Ankestyrelsen fandt, at ansøger, uanset at han ejede halvparten afdet anpartsselskab, hvor han var ansat, skulle betragtes som lønmod tager i bistandslovens forstand. Ved afgørelsen lagde Ankestyrelsen vægt på de foreliggende oplysnin ger om, at ansøgers indtægt fra anpartsselskabet var A-indkomst, samt det forhold at han arbejdede i anpartsselskabet.

Ankestyrelsen fandt herefter, at der ved udmålingen af supplerendekontanthjælp til ægtefællen ikke kunne foretages fradrag i lønind tægten for renteudgifter vedrørende privat gæld.

Med denne begrundelse tiltrådte Ankestyrelsen således ankenævnets afgørelse.