Ankestyrelsens principafgørelse O-69-94

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

08-06-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 46a

Socialministeriets vejledning nr. 188 af 30. november 1993 om kontanthjælp efter bistandsloven - pkt. 23

En 28-årig mand lod sig først i august 1992 indlægge til behandling for sit stofmisbrug på Egeborg Behandlingscenter.

Egeborg Behandlingscenter anmodede på pågældendes vegne kommunen om hjælp til betaling for opholdet til en pris af 16.000 kr. for 4 uger i minimum 12 måneder, svarende til en samlet pris på ca. 208.000 kr., jf. bistandslovens § 46 a.

I anmodningen oplyste Egeborg Behandlingscenter, at pågældende havde været blandingsmisbruger siden ca. 15-års alderen og heroinmisbruger siden 20-års alderen.

Pågældende havde siden 1986 været undergivet adskillige behandlings forsøg i det kommunale behandlingssystem, sidst ca. 6 måneder i 1989. Derudover havde pågældende i 1987 været i familiepleje og havde i 1988 været 2 måneder på et psykiatrisk hospital. Primo 1990 var pågældende blevet ordineret metadon af egen læge og Vestre Fængsel. Fra oktober 1990 - juni 1991 samt fra 10. - 31. juli 1991 havde pågældende på politiets foranledning været i behandling på Egeborg Behandlingscenter.

Kommunen gav afslag på at betale det aktuelle ophold på Egeborg centret. Kommunen begrundede afgørelsen med, at der var mulighed for be handling på en række behandlingsinstitutioner, i det kommunale behandlingssystem, hvorfor pågældende måtte henvises dertil.

Nævnet fandt pågældende berettiget til ansøgte behandlingsophold af minimum 12 måneders varighed.

I anken til Ankestyrelsen anførte kommunen, at kommunen fortsat fandt, at der var behandlingsmuligheder i det offentligt etablerede behandlingssystem, da det var flere år siden, at pågældende sidst var behandlet i offentligt regie.

Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af i hvilket omfang en kommunes skønsmæssige afgørelser kan tilsidesættes, jf. bistandslovens § 15, stk. 5, og om der kan ydes hjælp til behandling på et privat behandlingscenter, når behandling tidligere har været forsøgt der, uden at dette har ført til et varigt positivt resultat.

Efter bistandslovens § 46 a kan der i særlige tilfælde ydes hjælp til behandling i institutioner uden for det offentlige behandlingssystem.

Det forudsættes herved, at behandlingsmulighederne inden for det etablerede offentlige behandlingssystem må anses for udtømte, og behandlingen må anses for lægeligt velbegrundet.

Efter bistandslovens § 15, stk. 5, kan nævnet og Ankestyrelsen ved behandlingen af skønsmæssige afgørelser kun tilsidesætte skønnet, hvis det er ulovligt eller åbenbart urimeligt.

Ankestyrelsen fandt, at der i den foreliggende sag igennem en årrække havde været iværksat en række mislykkede behandlingsforsøg inden for det etablerede offentlige behandlingssystem.

Ankestyrelsen fandt endvidere, at kommunen i forbindelse med sagens behandling ikke havde givet et reelt behandlingstilbud, der indeholdt noget nyt - set i forhold til de tilbud, ansøger tidligere havde modtaget.

Der var således ikke givet nye tilbud om behandling, der sammenholdtmed det hidtidige behandlingsforløb havde givet en rimelig forvent ning om, at behandlingen ville bevirke ophør af ansøgers misbrug.

På denne baggrund fandt Ankestyrelsen, at mulighederne for behandling i det for tiden eksisterende offentlige behandlingssystem for ansøgers vedkommende måtte anses for udtømte.

Ankestyrelsen fandt derfor, at han havde været berettiget til at få hjælp efter bistandslovens § 46 a til det ansøgte behandlingsophold på Egeborg Behandlingscenter.

Det Sociale Ankenævn havde derfor været berettiget til at tilside sætte den afgørelse, kommunen havde truffet.

Ankestyrelsen tiltrådte således nævnets afgørelse.