Ankestyrelsens principafgørelse D-2-94

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lov nr. 852 af 20. december 1989 - § 6, stk. 2 og § 8, stk. 3

Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 38, stk. 1 og § 38, stk. 6

Kommunen traf afgørelse om, at der ikke var ret til dagpenge fra den 10. juli 1992 til og med den 30. september 1992, da anmodningen først var modtaget i kommunen den 1. juli 1993. Der kunne ikke dispenseres fra anmodningsfristen, idet anmodningen blev indgivet mere end 6 måneder efter sygdommens indtræden.

Ansøgeren var dagpengeberettiget medlem af en A-kasse til og med den 9. juli 1992. Efter en samtale med en medarbejder i SID havde han været til møde i kommunen den 10. juli 1992 for at søge førtidspension, da han ikke var i stand til at påtage sig arbejde. Han blev tilkendt pension fra den 1. oktober 1992.

Anmodningen om dagpenge af 1. juli 1993, der var indgivet ved dp 200 B, var udfyldt af SID, og baggrunden var et krav om tilbagebetaling af arbejdsløshedsdagpenge, som den pågældende havde modtaget i perioden fra indgivelse af ansøgning om pension og indtil han fik tilkendt pension. Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikring havde opfordret den pågældende til at rette henvendelse til kommunen om, hvorvidt der var mulighed for udbetaling af sygedagpenge for samme tidsrum. Ansøgeren havde ikke været klar over, at han ikke havde ret til arbejdsløshedsdagpenge, når han havde søgt om pension.

Dagpengeudvalget fandt, at henvendelsen til kommunen den 10. juli 1992 måtte anses for at omfatte såvel pension som sygedagpenge, jf. dagpengelovens § 6, stk. 2.

Dagpengeudvalget har lagt vægt på, at kommunen har haft de nødvendige oplysninger for at kunne vejlede ansøgeren om sygedagpenge ved henvendelsen i kommunen den 10. juli 1992.

Dagpengeudvalget hjemviste derfor sagen til kommunen til afgørelse af, om han efter den 10. juli 1992 opfyldte betingelserne for ret til sygedagpenge, herunder var uarbejdsdygtig på grund af sygdom, jf. dagpengelovens § 5.