Ankestyrelsens principafgørelse O-101-94

1994

Resume:

En ansøger havde ikke opnået genvalg til kommunalbestyrelsen i 1990. Dette kunne ikke i sig selv anses for at være en social begivenhed, hvorimod det forhold, at ansøger, efter det manglende genvalg, havde været arbejdssøgende til fuldtidsarbejde, men kun havde kunnet opnå deltidsbeskæftigelse, måtte anses for en sådan ændring i forholdene, at der forelå en social begivenhed.

Denne ændring kunne dog ikke danne grundlag for udmåling af kontant hjælp, da ansøger først i 1993 søgte om supplerende kontanthjælp til sin arbejdsindtægt.

Ankestyrelsen lagde vægt på det lange tidsrum, der var forløbet mellem ændringens indtræden og ansøgningstidspunktet, og at ansøger i den mellemliggende periode måtte anses for at have indstillet sig på kun at have indtægt fra deltidsarbejde.

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

08-06-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 37, stk. 1

Ansøgeren, der var samlevende og uden forsørgerpligt overfor børn, blev valgt ind i kommunalbestyrelsen pr. 1. januar 1982. Han blevikke genvalgt ved kommunalvalget i 1989 og udtrådte af kommunalbe styrelsen pr. 31. december 1989.

I hele valgperioden var han formand for et udvalg samt formand for skolekommissionen. Han modtog fast vederlag for begge hverv. Det manglende genvalg betød en indtægtsnedgang på ca. 75.000 kr. på årsbasis.

Den 1. oktober 1988 havde ansøgeren søgt og fået en halvtidsstilling på sin hidtidige arbejdsplads, fordi han ikke kunne klare fuldtidsarbejde ved siden af det politiske arbejde.

Efter det manglende genvalg anmodede han i december 1989 sin ar bejdsgiver om frigørelsesattest, men fik afslag herpå.

Han havde siden været tilmeldt Arbejdsformidlingen som arbejdssøgende og havde søgt forskellige stillinger. Den 5. marts 1993 anmodede han socialforvaltningen om supplerende kontanthjælp.

Kommunalbestyrelsen gav afslag på ansøgningen, idet der på ansøg ningstidspunktet ikke forelå en social begivenhed som forudsat i bistandslovens § 37.

Ankenævnet tiltrådte denne afgørelse, idet det forhold, at han ikke opnåede genvalg til kommunalbestyrelsen ikke kunne betragtes som en social begivenhed i bistandslovens forstand.

Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af, om der forelå en social begivenhed i forbindelse med manglende genvalg til kommunalbestyrelsen, når dette samtidig medførte et betydeligt indtægtstab, samt betydningen af, at der først ansøgtes om hjælp efter 3 års forløb.

Ankestyrelsen fandt, at manglende genvalg til en kommunalbestyrelse ikke kunne anses for at være en sådan ændring i en persons forhold, at der på denne baggrund var grundlag for udmåling af kontanthjælp i henhold til bistandsloven.

Ankestyrelsen fandt endvidere, at det forhold, at ansøgeren den 1. januar 1990 kun havde kunnet få deltidsarbejde, uanset at han havde været arbejdssøgende til fuldtidsarbejde, måtte anses for en sådan ændring i hans forhold, at der forelå en social begivenhed, jf. bistandslovens § 37, stk. 1.

Ankestyrelsen fandt imidlertid ikke, at denne ændring kunne danne grundlag for udmåling af kontanthjælp ved henvendelsen i marts 1993.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på det lange tidsrum, der var forløbet mellem ændringens indtræden og ansøgningstidspunktet.

Ankestyrelsen fandt således, at ansøger i den mellemliggende periode måtte anses for at have indstillet sig på kun at have indtægt fra deltidsarbejde.

Med denne begrundelse tiltrådte Ankestyrelsen nævnets afgørelse.

Dato for underskrift

15.10.1994

Offentliggørelsesdato

12.07.2013

Paragraf

§ 37

Journalnummer

20975-93