Ankestyrelsens principafgørelse O-29-94

1994

Resume:

Der fandtes ikke med vejledningen af 3. juli 1987 at være foretaget indskrænkninger i forhold til tidligere i den personkreds, der kan få hjælp efter bistandslovens § 48, stk 4.

Der kunne derfor ydes hjælp til dokumenterede merudgifter i for bindelse med ekstraordinært slid af sko og tøj til en kvinde med spastisk lammelse i begge ben, som tidligere havde modtaget hjælp efter denne bestemmelse, da hun fortsat fandtes at have et vidtgående fysisk handicap.

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

08-06-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 48, stk. 4

Socialministeriets cirkulære nr. 150 af 17. december 1986 om bistand efter bistandslovens afsnit I-VI til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap - pkt. 34

Socialministeriets vejledning af 3. juli 1987 om hjælp efter bistandslovens § 48 - pkt. 39

En 36-årig kvinde med spastisk lammelse af begge ben, havde af nævnet fået afslag på økonomisk hjælp til fodtøj og beklædning efter bistandslovens § 48, stk. 4. Nævnet havde begrundet afgørelsen med, at handicappet ikke fandtes at være vidtgående, og at konsekvenserne af handicappet ikke kunne anses for at være så indgribende i hendes daglige tilværelse, at støtte kunne bevilges.

Hendes handicap og deraf følgende ekstraordinære slid af sko og tøj forelå beskrevet i flere speciallægeerklæringer, og selv anslog hun, at handicappet medførte ekstraudgifter til 20-30 par sko om året, samt merudgifter til tøj m.v. som følge af fald.

Endvidere var det oplyst, at hun tidligere havde fået bevilget støtte til det ansøgte.

Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af, om der med Socialministeriets vejledning af 3. juli 1987 var sket en ændring af den personkreds, der kan få støtte efter bistandslovens § 48, stk. 4, samt om ansøger opfyldte betingelserne for at få den ønskede hjælp.

Ankestyrelsen fandt, at der med vejledningen af 3. juli 1987 ikke er foretaget ændringer i den personkreds, der kan få hjælp efter bistandslovens § 48, stk. 4.

Regler for afgrænsning af kredsen af personer med vidtgående handicap, der har ret til bistand, er givet i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 863 af 11. december 1986, som er ændret ved bekendtgørelse nr. 449 af 24. juni 1987. Efter disse bestemmelser kan der bl.a. til vanføre med vidtgående fysisk handicap ydes hjælp til dækning af merudgifter ved forsørgelsen.

Der fandtes heller ikke med vejledningen at være tilstræbt ind skrænkninger i adgangen til at yde hjælp efter § 48, stk. 4, men vejledningen tilstræber, som det også fremgår af kapitel 1, en præcisering og beskrivelse af, hvad bestemmelsen kan anvendes til.

Efter beskrivelsen af ansøgers forhold skønnede Ankestyrelsen, at hun havde et vidtgående handicap og var omfattet af den personkreds, der er berettiget til hjælp efter § 48, stk. 4, og at hun som følge af handicappet havde omfattende merudgifter ved forsørgelsen til sko ogtøj på grund af ekstraordinært stort slid på disse beklædnings genstande.

Ansøger var derfor berettiget til støtte efter bistandslovens § 48, stk. 4 til dokumenterede ekstra udgifter til tøj og sko fra tidspunktet for ansøgningen.

Ankestyrelsen ændrede således amtsankenævnets afgørelse.

Dato for underskrift

15.03.1994

Offentliggørelsesdato

12.07.2013

Paragraf

§ 48 § 48

Journalnummer

20007-92