Ankestyrelsens principafgørelse D-9-94

Der er kommet nye regler på området

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lov nr. 852 af 20. december 1989 - § 37, stk. 2

Kommunen traf afgørelse om, at den medarbejdende ægtefælle skulle tilbagebetale ialt 34.350,- kr. for perioden 7. marts til 27. juni 1993, idet hun ikke havde været i arbejde siden august 1992. Vedkommende opfyldte således ikke beskæftigelseskravet om udøvelse af selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i 6 måneder indenfor de sidste 12 måneder, heraf den seneste måned forud for fraværet, jf. dagpengelovens § 10, stk. 2.

Den medarbejdende ægtefælle, der var frivilligt forsikret i henhold til dagpengelovens § 20 på 2/3 sats, sygemeldte sig pr. den 7. marts 1993.

Anmodningen om dagpenge blev modtaget i kommunen den 18. marts 1993. Ægtefællen henvendte sig i kommunen samme dag og spurgte, om hustruen var dagpengeberettiget. Det blev oplyst, at hun var frivilligt sikret og havde en indtægt fra selvstændig virksomhed i 1991 på 119.000 kr.

Kommunen oplyste herefter, at pågældende var berettiget til dagpenge.

På skemaet havde pågældende ikke besvaret spørgsmålet, om hun havde arbejdet som selvstændig i væsentligt omfang i mindst 6 måneder inden for de sidste 12 måneder.

Den 22. juli 1993 modtog kommunen erklæring fra speciallæge. Det fremgik heraf, at pågældende ikke havde været i arbejde siden august 1992, hvor hun flyttede fra Jylland til Sjælland.

Kommunen krævede herefter den 29. oktober 1993 tilbagebetaling af sygedagpenge for perioden 7. marts 1993 til 27. juni 1993.

I klagebrevet var oplyst, at rengøringsfirmaet efter flytningen til Sjælland kun var en bibeskæftigelse. Pågældende hjalp dog til med regnskaberne. Ægtefællen henvendte sig til kommunen, fordi han var i tvivl, om pågældende var berettiget til dagpenge under disse omstændigheder, og det var derfor, dagpengeskemaet kun var delvis udfyldt.

Den medarbejdende ægtefælle havde ikke pligt til at tilbagebetale udbetalte sygedagpenge til kommunen for perioden fra den 7. marts 1993 til den 27. juni 1993, idet de uretmæssigt modtagne ydelser ikke var modtaget mod bedre vidende, jf. dagpengelovens § 37, stk. 2.

Dagpengeudvalget lagde ved afgørelsen vægt på, at der var rettet henvendelse til kommunen den 18. marts 1993. Desuden var der lagt vægt på, at spørgsmålet på anmodningsskemaet om arbejde i væsentligt omfang i mindst 6 måneder inden for de sidste 12 måneder ikke var besvaret.

Dagpengeudvalget ændrede således kommunens afgørelse.