Ankestyrelsens principafgørelse P-31-95

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 521 af 16. juni 1994 - § 1, nr. 3 og § 47, stk. 2

Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. - lovbekendtgørelse nr. 485 af 29. maj 2007 - § 48

Socialstyrelsens vejledning nr. 228 af 29. oktober 1990 om social pension - pkt. 159, pkt. 160

Ansøger fik med virkning fra 1. maj 1994 tilkendt mellemste førtids pension og fik i forbindelse med pensionen udbetalt det særlige pensionstillæg for enlige. I juli 1994 blev pågældende gift i Libanon, og kommunen beregnede med virkning fra 1. august 1994 pensionen som for gifte pensionister. Dette indebar, at han ikke længere var berettiget til det særlige pensionstillæg for enlige.

Han havde søgt om familiesammenføring, men havde fået afslag med hen visning til, at han med den udbetalte pension ikke ansås at kunne forsørge sin hustru.

Ankenævnet tiltrådte, at kommunen havde standset udbetalingen af det særlige pensionstillæg for enlige.

Både kommune og nævn lagde vægt på, at der ikke var tale om, at samlivet mellem ægtefællerne var ophævet. Nævnet henviste til, at der alene var tale om, at ægtefællerne rent faktisk havde ophold i hver sit land, men at dette ikke indebar, at han i forhold til pensionsloven ansås for reelt enlig.

Ansøger henviste til, at samliv aldrig havde være indledt, og at dette skyldtes afslaget på familiesammenføring. Han mente derfor, at han for tiden var reelt enlig.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om ansøger kunne anses for reelt enlig i pensionslovens forstand.

Ankestyrelsen fandt, at ansøger havde ret til at få det særlige pensionstillæg efter § 49, stk. 1, nr. 3, i lov om social pension.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at selvom han var gift, levede han faktisk adskilt fra sin ægtefælle, der fortsat havde ophold i Libanon som følge af afslag på familiesammenføring, hvorfor han måtte betragtes som enlig i lovens forstand.

Ankestyrelsen ændrede således ankenævnets afgørelse.