Ankestyrelsens principafgørelse O-41-95

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

10-06-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december 1994 - § 43, stk. 2 og § 43, stk. 6

Socialministeriets vejledning nr. 211 af 30. november 1994 om hjælp efter bistandslovens kapitel 10 (§§ 43-45) - pkt. 25, pkt. 26

En 46-årig kvinde, som havde måttet opgive sit arbejde på grund af en ryglidelse, søgte kommunen om hjælp efter bistandslovens § 43 til en uddannelse til pædagog.

Ansøger havde mangeårig erfaring med arbejde med børn og unge i sin fritid. Hun havde endvidere fulgt nogle fag på VUC - 9. klasse med godt resultat.

Kommunen anså pågældende for at være revalideringsberettiget og fandt hende egnet til uddannelsen. Kommunen bevilgede hende bruttorevalideringsydelse under selve pædagoguddannelsen, mens hun under undervisningen på 10. klasse og HF modtog hjælp efter bistandslovens § 43, stk. 6, jf. § 37, da det blev betragtet som forrevalidering. Det var i sagen oplyst, at 10. klasses og HF-fag var af afgørende betydning for hendes mulighed for at blive optaget på seminarium.

Ankenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens afgørelse, da der ikke i ansøgers tilfælde var iværksat en erhvervs plan.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af afgrænsningen mellem forrevalidering og revalidering.

Ankestyrelsen fandt, at der allerede ved revalideringens begyndelse i oktober 1992 burde have været fastlagt en erhvervsplan. Ansøger havde derfor ret til bruttorevalideringsydelse fra det tidspunkt, hvor undervisningen efter revalideringsplanen blev påbegyndt.

Ankestyrelsen var således ikke enig med kommunen og nævnet i, at undervisningen forud for optagelsen på seminariet kunne betragtes som forrevalidering, da undervisningen for ansøger målrettet havde taget sigte på opfyldelse af optagelsesbetingelserne på seminariet.

Ved afgørelsen lagde Ankestyrelsen vægt på hendes alder, at hun selv havde gennemført kurser på VUC og derved på forhånd havde vist sig studieegnet, at kommunen anså hende for egnet til den ønskede uddannelse, samt at undervisningen på VUC ifølge oplysninger fra kommunen samt fra uddannelsesstedet måtte anses for at have afgørende betydning for hendes mulighed for at blive optaget på pædagogstudiet.

Ankestyrelsen fandt således, at uddannelsesforløbet var erhvervs rettet fra begyndelsen, samt at der ikke i ansøgers tilfælde var behov for en afklarende og erhvervsmodnende fase.

Ankestyrelsen ændrede således ankenævnets afgørelse og anmodede samtidig kommunen om at beregne og udbetale bruttorevaliderings ydelsen som følge af den ændrede afgørelse.