Resume:
Det medførte ikke ret til hjælp til kørsel i egen bil, at en ansøger havde en lettere ryglidelse og et dagligt transportbehov på 64 km, der tog 3 timer længere med offentlig transport end i egen bil.
Ankestyrelsen havde lagt vægt på, at der fandtes mulighed for offentlig transport til og fra uddannelsesstedet. Ankestyrelsen havde endvidere lagt vægt på, at pågældende havde et skånebehov på grund af pågældendes ryglidelse. Efter de lægelige oplysninger var dette skånebehov dog ikke så stort at det afskar hende fra at gå kortere distancer med en almindelig skoletaske, eller at det nødvendiggjorde kortere transporttid i egen bil.