Ankestyrelsens principafgørelse O-104-95

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december 1994 - § 43, stk. 2, 3. punktum

Socialministeriets vejledning nr. 211 af 30. november 1994 om hjælp efter bistandslovens kapitel 10 (§§ 43-45) - pkt. 47 nr. 2

En 44-årig kvinde havde fået afslag på hjælp til kørsel i egen bil med den begrundelse, at hun kunne benytte offentlig transport, og at hjælp hertil ydedes gennem VUC med en egenbetaling på 180 kr.

Kvinden havde en lettere ryglidelse, som medførte et skånebehov, men hun var ikke afskåret fra at gå kortere distancer med en almindelig skoletaske. Det daglige transportbehov var 64 km, og det tog efter det oplyste 3 timer længere med offentlig transport end kørsel i egen bil.

Hun var gjort opmærksom på, at hun kunne få et buskort gennem en VUC ordning mod en egenbetaling på 180 kr., men hun ønskede ikke buskortet, idet hun ønskede at køre i egen bil. Kommunen bevilgede støtte svarende til billigste offentlige transport med fradrag af egenbetalingen. Egenbetalingen var efterfølgende bevilget.

Sagen blev behandlet i principielt møde til belysning af, hvor meget der skal til, for at man kan få hjælp til kørsel i egen bil, samt om egenbetalingen på 180 kr. kan dækkes efter § 43, stk. 2, 3. punktum.

Ankestyrelsen fandt, at pågældende ikke var berettiget til hjælp til transport i egen bil. Begrundelsen var, at pågældende havde fået tilkendt hjælp til den nødvendige daglige befordring til og fra uddannelsesstedet, men at pågældende ikke af særlige helbredsmæssige eller geografiske grunde havde behov for transport i egen bil.

Ankestyrelsen havde lagt vægt på, at der fandtes mulighed for offentlig transport til og fra uddannelsesstedet. Ankestyrelsen havde endvidere lagt vægt på, at pågældende havde et skånebehov på grund af pågældendes ryglidelse. Efter de lægelige oplysninger var dette skånebehov dog ikke så stort at det afskar hende fra at gå kortere distancer med en almindelig skoletaske, eller at det nødvendiggjorde kortere transporttid i egen bil.

Ankestyrelsen tiltrådte således nævnets afgørelse, idet Ankestyrelsen dog var enig i, at pågældende havde ret til at få hjælp til den fulde udgift til offentlig transport. Kommunen havde således efterfølgende bevilget egenbetalingen til offentlig transport, 180 kr. pr. måned, som supplement til den af amtet bevilgede transport. Pågældende havde således fået den fulde udgift til offentlig transport dækket.