Resume:
En HH-uddannelse var ikke en kompetencegivende uddannelse og havde derfor ikke det erhvervsrettede sigte, der kunne bringe revalidenden tilbage til arbejdsmarkedet. Der skulle derfor ydes fortsat støtte til videre uddannelse .
Resume:
En HH-uddannelse var ikke en kompetencegivende uddannelse og havde derfor ikke det erhvervsrettede sigte, der kunne bringe revalidenden tilbage til arbejdsmarkedet. Der skulle derfor ydes fortsat støtte til videre uddannelse .
Principafgørelsen er afløst af en nyere afgørelse
Kassationsdato:
10-06-2009
Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december 1994 - § 43, stk. 2 og § 43, stk. 8
Socialministeriets vejledning nr. 211 af 30. november 1994 om hjælp efter bistandslovens kapitel 10 (§§ 43-45) - pkt. 25, pkt. 26
En 27-årig kvindelig kok og tjener med kondromalaci fik bevilget hjælp til en HH-uddannelse.
Under uddannelsesforløbet blev dagpengereglerne ændret, således at HH-uddannelsen ikke mere berettigede til arbejdsløshedsdagpenge. Revalidenden havde ikke stået til rådighed for arbejdsmarkedet under uddannelsen. Hun opfyldte nu ikke betingelserne for at modtage arbejdsløshedsdagpenge og mente derfor, at hun var dårligere stillet nu, end før uddannelsens start.
Kommunen gav afslag på at forlænge bruttorevalideringsydelsen med den begrundelse, at det ikke havde betydning for revalideringsstøtten, om revalidenden kunne opnå dagpenge, og at man anså hende for kompenseret for den fysiske lidelse med erhvervelsen af HH.
Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse og begrundelse.
Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af, hvad en erhvervsplan skal indeholde samt afklaring af reglerne om afbrydelse af revalidering og afslag på løntilskud efter § 43, stk. 8.
Ankestyrelsen fandt, at der skulle ydes støtte til enten videre uddannelse efter § 43, stk. 2, eller arbejdsmæssig placering med løntilskud efter § 43, stk. 8. Ankestyrelsen lagde vægt på, at det ikke er afgørende, at HH-uddannelsen ikke er dagpengeberettigende, men at den ikke er kompetencegivende i sig selv. HH betragtes som forrevalidering svarende til de i vejledningens punkt 25 nævnte uddannelser, og den kan kun indgå i erhvervsplanen, hvis den følges op med yderligere undervisning eller arbejdsmæssig placering med erhvervsrettet sigte.
Dato for underskrift
15.06.1995
Offentliggørelsesdato
12.07.2013
Paragraf
§ 45 § 43 § 44
Journalnummer
21472-94