Ankestyrelsens principafgørelse O-37-95

Der er kommet nye regler på området

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december 1994 - § 43, stk. 2 og § 43, stk. 8

Socialministeriets vejledning nr. 211 af 30. november 1994 om hjælp efter bistandslovens kapitel 10 (§§ 43-45) - pkt. 20, pkt. 53, pkt. 54

Ankestyrelsen har behandlet 3 sager - alle vedrørende levnedsmiddelteknikeruddannelsen - om udmåling af hjælp under uddannelser, som indeholdt en praktikdel under uddannelsen.

I uddannelsen indgik en praktikperiode, hvori 2 af ansøgerne blev aflønnet med praktikløn. Den tredie af revalidenderne fik ikke praktikløn på grund af vanskeligheder med at finde praktikplads. Han indvilgede i at gennemføre praktikperioden på skolen uden løn.

Alle 3 revalidender søgte om hjælp i praktikperioden svarende til fagets mindsteløn, jf. bistandslovens § 43, stk. 8, under henvisning til, at andre elever fik udmålt hjælpen efter disse principper.

En af revalidenderne havde tidligere været i erhverv. Han gjordederfor tillige gældende, at han, før han blev syg, havde et ind tægtsniveau svarende til almindelig fagløn, og at han derfor under praktikperioden måtte være berettiget til et supplement op til fagets mindsteløn.

Ankenævnet fandt ikke grundlag for at ændre kommunens afgørelse om udmåling af hjælpen i praktikperioden. Nævnet henviste til praksis på området, hvorefter der kan ydes supplement til praktiklønnen efter reglerne om løntilskud, således at det samlede indtægtsniveau svarertil bruttorevali deringsydelsen, og således at der som udgangspunkt ydes hjælp på et uændret økonomisk niveau under hele erhvervsplanens gennemførelse. Nævnet henviste desuden til SM O-54-93.

Sagerne blev behandlet i principielt møde med henblik på at fastslå praksis for udmåling af hjælp under uddannelser, som indeholder en lønnet eller ulønnet praktikdel.

Ankestyrelsen fandt, at der under praktikperioden i en uddannelse, hvortil der i øvrigt ydedes bruttorevalideringsydelse, kunne ydessupplerende løn til praktiklønnen, svarende til niveauet for brutto revalideringsydelsen, således at der sikredes et uændret økonomisk niveau under uddannelsen.

Ankestyrelsen fandt således ikke, at der kunne ydes hjælp svarende til fagets mindsteløn, da uddannelsen ikke var etableret som et arbejdsforhold på det almindelige arbejdsmarked, hvilket er en forudsætning for at yde hjælp svarende til fagets mindsteløn.

Ankestyrelsen tiltrådte således ankenævnets afgørelse og den praksis, som nævnet havde henvist til i SM O-54-93.