Ankestyrelsens principafgørelse O-102-95

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december 1994 - § 43, stk. 1 og § 43, stk. 2

Socialministeriets vejledning nr. 211 af 30. november 1994 om hjælp efter bistandslovens kapitel 10 (§§ 43-45) - pkt. 9

En kvinde på 26 år, som var enlig forsørger til et 4-årigt barn, havde fået afslag på hjælp til en uddannelse som laborant. Hun havde modtaget bistandshjælp siden 1989.

Kvinden havde haft en socialt belastet barndom og havde modtaget psykologbistand. Hun havde tidligere haft ufaglærte jobs, men efter barnets fødsel havde hun levet af kontanthjælp suppleret med deltidsarbejde. Psykologen havde støttet ansøgningen om revalidering.

Ved Ankestyrelsens afgørelse var hun i jobtilbud i en bodega. Hun modtog løntilskud.

Nævnet havde tiltrådt kommunens afslag på hjælp. Kommunen havde begrundet afgørelsen med, at hun havde været i stand til at påtage sig arbejde.

Sagen blev behandlet i principielt møde til yderligere belysning af emnet om hjælp til enlige forsørgere, jf. SM O-6-94.

Ankestyrelsen fandt, at betingelserne for hjælp til revalidering efter bistandslovens § 43 var opfyldt. Begrundelsen var, at pågældende - som var enlig forsørger - havde modtaget kontanthjælp i så lang en periode, at pågældende må siges at være i en fastlåst social situation.

Ankestyrelsen havde herved lagt vægt på, at pågældende havde modtaget kontanthjælp siden 1989, at løntilskud havde været nødvendig, for at hun kunne komme i arbejde, og at ansøgningen om revalidering var støttet af den psykologiske rådgivning i Amtsungdomscentret.

Ankestyrelsen fandt derfor, at kommunen burde udarbejde en erhvervsplan sammen med pågældende. Ankestyrelsen havde ikke dermed taget stilling til, om uddannelsen til laborant var den mest egnede.

Ankestyrelsen ændrede således nævnets afgørelse.