Ankestyrelsens principafgørelse O-117-95

Principafgørelsen er afløst af en nyere afgørelse

Kassationsdato:

02-06-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december 1994 - § 43, stk. 1 og § 43, stk. 2

Socialministeriets vejledning nr. 211 af 30. november 1994 om hjælp efter bistandslovens kapitel 10 (§§ 43-45) - pkt. 26, pkt. 9

En 29-årig kvinde, der var eneforsørger til et barn på 3 år, havde gennem godt 7 år været beskæftiget inden for teater, film og TV - i perioder ulønnet, hvor hun modtog kontanthjælp. Hun havde tidligere arbejdet som butiksassistent, tjener, model og mannequin. Senest havde hun gennem 1 år fra oktober 1993 været ansat i en arbejdsoptræning ved lokal-TV-stationer, hvor hun havde modtaget hjælp efter bistandslovens § 43, stk. 8.

Ansøgeren havde efter det oplyste ikke helbredsproblemer.

I 1994 rettede hun henvendelse til forvaltningen med anmodning om støtte efter bistandslovens § 43 til gennemførelse af en uddannelse på teaterskole. Kommunen gav afslag på det ansøgte under henvisning til, at ansøgeren i en 12 måneders periode med støtte efter bistandslovens § 43, stk. 8, havde klaret erhvervsarbejde, og at hun efter dette forløb måtte anses for kompenseret, således at hun ikke længere befandt sig i en fastlåst social situation.

I klagen til nævnet anførte ansøgeren, at hendes ønske var at arbejde med teater, og at hun ikke havde psyke til f.eks. at stå i en forretning eller gøre rent. Hun følte selv, at hun var i en fastlåst social situation, og at hun som enlig forsørger måtte være berettiget til at få en uddannelse.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse med den givne begrundelse.

I klagen til Ankestyrelsen anførte ansøgeren bl.a., at hun gennem 7 år havde været motiveret for at få en teateruddannelse, og at hun som kontanthjælpsmodtager ikke havde været inaktiv. Hun havde således hele tiden været beskæftiget med medierne med skuespil som udgangspunkt.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på yderligere belysning af revalideringshjælp til enlige forsørgere sammenholdt med kompensationssynspunktet.

Ankestyrelsen fandt, at ansøgeren ikke var berettiget til yderligere revalideringsstøtte.

På baggrund af det oplyste om ansøgerens helbredsmæssige og sociale forhold fandt Ankestyrelsen, at ansøgeren ikke var omfattet af personkredsen i bistandslovens § 43, stk. 1.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at ansøgeren ikke havde fysiske eller psykiske helbredsproblemer, ligesom hun ikke kunne anses for at befinde sig i en fastlåst social situation. Det forhold, at ansøgeren entydigt sigtede på en bestemt uddannelsesretning og dermed af den grund bragte sig selv i en eventuel fastlåst situation i forhold til dette uddannelsesønske uden at efterprøve andre erhvervsmuligheder, kunne ikke i sig selv medføre, at hun blev revalideringsberettiget.

Ankestyrelsen tiltrådte således med denne begrundelse kommunens og nævnets afslag på støtte efter bistandslovens § 43 til gennemførelse af en uddannelse på teaterskole.

Ankestyrelsen bemærkede, at kommunen, forinden der blev ydet hjælp efter § 43, stk. 8, burde have fastlagt en målrettet erhvervsplan, når ansøgeren af kommunen blev fundet revalideringsberettiget.