Ankestyrelsens principafgørelse P-13-95

Der er kommet nye regler på området

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 521 af 16. juni 1994 - § 14 og § 15

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1 - j.nr. 60494-93

Sagen drejede sig om en 53-årig uddannet damefrisør, som havde været selvstændig frisør fra 1966 til august 1992. Ansøger måtte herefter opgive beskæftigelsen på grund af ledsmerter, slidgigt i nakke og lænd samt en hudlidelse.

Forretningen, som var beliggende i tilknytning til boligen, havde i princippet været åben i 37 timer om ugen. Gennem perioden 1984 til 1991 havde der været et beskedent overskud i forretningen varierende mellem 14.000 og 21.000 kr.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse, hvorefter ansøger blev tilkendt forhøjet almindelig førtidspension.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at ansøgers erhvervsevne måtte bedømmes i forhold til supplerende erhverv, idet der blev lagt vægt på oplysningerne om ansøgers erhvervsforhold og indkomstgrundlag.

Ankestyrelsen fandt, at nedsættelsen af ansøgers erhvervsevne skullebedømmes i forhold til supplerende erhvervsarbejde, jf. bekendt gørelsens § 14 b, stk. 2. Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at ansøgers selvstændige virk somhed, som hun havde drevet fra hjemmet, ifølge de foreliggende oplysninger fra skattevæsenet i en årrække havde givet et beskedentoverskud, således at indtægten herfra alene havde udgjort et begræn set supplement til ægtefællens indtægt.

Ankestyrelsen tog samtidig stilling til ansøgerens pensionsberet tigelse og fandt, at hun ikke havde ret til mellemste førtidspension efter § 14, stk. 2, nr. 1, i lov om social pension.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at ansøgerens gener i form af ledsmerter, slidgigt samt hudlidelse ikke medførte en sådan svær invaliditet, som er en forudsætning for tilkendelse af mellemste førtidspension.

Ankestyrelsen tiltrådte således nævnets afgørelse.

___________________________________________________

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2 - j.nr. 60084-94

Sagen drejede sig om en 53-årig ufaglært mand, der siden 1980 havde arbejdet som selvstændig erhvervsdrivende med opdræt af fiskeyngel. Virksomheden blev drevet fra ansøgers bolig.

Ifølge oplysninger fra skattevæsenet havde omsætningen i perioden 1986 - 1991 svinget fra ca. 50.000 kr. til ca. 60.000 kr. I 1992 og 1993 havde omsætningen udgjort henholdsvis 41.143 kr. og 32.615 kr.

Ansøger havde en let kronisk bronkitis, slidgigt i lænderyggen samt gener i højre arm efter blodprøvetagning i 1992.

Nævnet gav afslag på førtidspension. Nævnet begrundede afgørelsen med, at ansøgers erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen på grund af helbredsforhold. På grund af beskedent overskud gennem flere år var bedømmelsesgrundlaget lille supplerende erhverv.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af bedømmelsesgrundlaget.

Ankestyrelsen fandt, at nedsættelsen af ansøgers erhvervsevne skulle bedømmes i forhold til dennes arbejdsevne ved deltids erhvervsarbejde og ved deltids arbejde i eget hjem, jf. bekendtgørelsens § 14 b, stk. 2.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at ansøgers selvstændige erhvervsvirksomhed, som blev drevet fra hjemmet, ifølge de foreliggende oplysninger fra skattevæsenet i en årrække var drevet med et beskedent overskud, således at indtægten herfra alene havde udgjort et beskedent supplement til ansøgers ægtefælles indtægt ved fuldtidsarbejde som dagplejemoder.

Ankestyrelsen tog samtidig stilling til ansøgers pensionsberettigelse og fandt, at ansøgeren ikke havde ret til førtidspension efter § 14, stk. 3, i lov om social pension.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at efter de foreliggende lægeligeoplysninger medførte ansøgers lungelidelse samt albue- og lænde smerter ikke en sådan invaliditet, som er en forudsætning for tilkendelse af førtidspension. Ankestyrelsen tiltrådte herefter nævnets afgørelse.