Ankestyrelsens principafgørelse P-14-95

Der er kommet nye regler på området

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 521 af 16. juni 1994 - § 14 og § 15

Sagen vedrørte en 54-årig gift kvinde, der var uddannet frisør i 1959 og havde arbejdet som frisør i egen salon.

I de første år af ægteskabet fortsatte hun med at arbejde, men i forbindelse med fødsel af multihandicappet barn ophørte hun med arbejdet i 1965/66 for at passe sin stærkt plejekrævende søn.

Barnet var totalt plejekrævende, og det havde i det væsentligste påhvilet ansøger at passe barnet. Da barnet døde i 1992, søgtes førtidspension.

Kommunen fandt, at ansøger skulle vurderes i fuldt erhverv, men gav afslag.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse, men fandt, at ansøger skulle vurderes som husmor.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af bedømmelsesgrundlaget.

Ankestyrelsen fandt, at nedsættelsen af ansøgers erhvervsevne skulle vurderes i forhold til fuldtids erhvervsarbejde, jf. § 14 b, stk. 1, jf. § 14 c, stk. 2, i Socialministeriets bekendtgørelse om social pension, som ændret ved bekendtgørelse nr. 939 af 18. november 1994.

Ankestyrelsen fandt, at ansøger ville have søgt ud på arbejdsmarkedet, såfremt hun ikke på grund af pasning af sin stærkt plejekræ vende søn havde været forhindret i dette. Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at ansøger før fødslen af barnet havde et fuldtids erhvervsarbejde som selvstændig frisør.

Ankestyrelsen tog samtidig stilling til ansøgers pensionsberettigelse og fandt, at ansøger ikke havde ret til førtidspension efter § 14, stk. 3, i lov om social pension.

Ankestyrelsen lagde herved bl.a. vægt på, at der ud fra de fore liggende oplysninger om ansøgerens helbredsforhold ikke var tale om, at ansøgers lidelser havde en sådan sværhedsgrad, at der var grundlag for pensionstilkendelse.

Ankestyrelsen tiltrådte herefter nævnets afgørelse, hvorefter ansøger fik afslag på førtidspension.