Ankestyrelsens principafgørelse T-2-95

Der er kommet nye regler på området

Kassationsdato:

01-06-2009

Lov om delpension - lovbekendtgørelse nr. 226 af 5. april 1991 - § 4, stk. 4

Socialministeriets vejledning om delpension af 26. februar 1992 - pkt. 17

Delpension blev søgt med virkning fra den 1. august 1993.

Kommunen beregnede delpensionen på grundlag af den slutlignede indkomst for 1992, som var påvirket af, at ansøgeren havde haft orlov i første halvdel af året.

Det blev i anken bl.a. anført, at det ikke af informationsmaterialet fra kommunen fremgik, at indtægten fra de 12 forudgående kalendermåneder blev fortolket som indtægten, der fremgår af den seneste årsopgørelse, og at en lønmodtager derfor ikke har mulighed for at tage højde for de i praksis skærpede krav.

Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse om at lægge 1992-indtægten til grund for beregningen af delpensionen.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt den første delpension skal beregnes på baggrund af den senest slutlignede indkomst eller på grundlag af indtægten i de seneste 12 måneder inden overgangen til delpension.

Der var ret til delpension beregnet med udgangspunkt i indtægten i de seneste 12 måneder før overgangen til delpension den 1. august 1993.

I følge delpensionslovens § 4, stk. 4, 1. pkt., kan den årlige delpension ved den første pensionsberegning ikke overstige 90% af forskellen mellem den årlige lønindtægt før overgang til delpension og den forventede lønindtægt efter overgangen. I følge Socialministeriets bekendtgørelse nr. 193 af 20. marts 1990 om delpension § 3, stk. 1, 1. pkt., er den årlige lønindtægt, der anvendes ved foretagelse af den første pensionsberegning efter lovens § 4, stk. 4, de indtægter, der efter Socialministeriets bekendtgørelse om dagpenge ved sygdom eller fødsel henregnes til lønindtægt.

I følge Socialministeriets bekendtgørelse nr. 701 af 22. juli 1994 om dagpenge ved sygdom eller fødsel § 1, stk. 1, nr. 1, regnes til lønindtægt de indkomstarter, der efter kildeskattelovgivningen anses for A-indkomst og er indtjent i et lønmodtagerforhold i arbejdsretlig forstand.

Ved opgørelsen af indtægten før overgang anvendes ifølge vejledning om delpension, pkt. 17, indtægten for det kalenderår, som skattemyndighederne senest har udsendt opgørelse af.

Ankestyrelsen lagde ved sin afgørelse vægt på, at det af bemærkningerne til delpensionslovens § 4, stk. 4, fremgik, at: "lønindtægten før overgang til delpension vil normalt kunne opgøres på grundlag af lønoplysninger for de sidste 12 måneder inden overgang til delpension. Hvis ansøgeren ikke har haft lønindtægt i alle 12 måneder, må lønindtægten, for de perioder den pågældende har været beskæftiget, opreguleres til årsbasis".

Uanset ordlyden i delpensionsvejledningens pkt. 17, fandt Ankestyrelsen således ikke, at der er hjemmel til at anvende den af skattevæsnet sidst lignede årsopgørelse som lønindtægt for de sidste 12 måneder, når ansøgeren ikke har haft lønindtægt i alle de 12 måneder i det omhandlede indkomstår.

Det var Ankestyrelsens opfattelse, at den praksis, der afspejles i delpensionsvejledningens pkt. 17, hidrørte fra den dagpengelov, der var gældende indtil 2. april 1990. Efter dagældende dagpengelov blev en lønmodtageres dagpenge som hovedregel beregnet på grundlag af den sidst lignede årsopgørelse. Efter den dagpengelov, der trådte i kraft den 2. april 1990, beregnes en lønmodtagers dagpenge som hovedregel på baggrund af den aktuelt mistede timeindtjening, subsidiært på baggrund af indtægten i de seneste 4 eller 13 uger forud for sygefraværet.

Ankestyrelsen ændrede således ankenævnets afgørelse.