Ankestyrelsens principafgørelse P-9-95

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

30-05-2009

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 521 af 16. juni 1994 - § 27, § 29 og § 39, stk. 2

Socialstyrelsens vejledning nr. 6 af 29. oktober 1990 om social pension - pkt. 154, pkt. 155, pkt. 157

En 78-årig folkepensionist rettede den 1. februar 1994 henvendelse til kommunen om beregningen af folkepensionen for 1994. For året 1993 var den personlige tillægsprocent 100. Ved pensionsmeddelelse af 30. december 1993 var den personlige tillægsprocent beregnet til 99 på grundlag af en kapitalindkomst på 10.295 kr. og renteudgifter på 1.975 kr.

På grund af den ændrede tillægsprocent kunne ansøgeren ikke få nedsat TV-licens, da kriteriet er 100% i personlig tillægsprocent, ligesom hendes varmetilskud blev nedsat.

Ansøgeren oplyste, at kapitalindkomsten for 1993 var 7.432 kr og kapitaludgiften 1.794 kr.

Kommunen fastholdt overfor nævnet, at der ikke var grundlag for omregning, da ansøgeren modtog den fulde pension. En omregning, der kun omfattede ændring i den personlige tillægsprocent, kunne ikke sidestilles hermed.

Ved afgørelse af 6. maj 1994 hjemviste nævnet sagen til kommunen til fornyet beregning og behandling af det ansøgte.

Nævnet bemærkede, at begrebet pension i følge lovens kapitel 1 omfatter folkepension, førtidspension, invaliditetsydelse og tillæg efter kapitel 2 og 11.

Kommunen fastholdt i afgørelse af 15. juni 1994, at der ikke skulle ske omregning af pensionen. Kommunen var af den opfattelse, atpensioner ikke burde omregnes udelukkende på grund af et pengeinsti tuts variable markedsrente. Ansøgeren klagede over kommunens afgørelse og anførte, at den anvendte kapitalindkomst var ca. 25% højere end den dokumenterede kapitalindkomst for 1993. Niveauet for 1993 ville også være gældende for 1994.

Kommunen fastholdt, at der ikke skulle ske omregning, da ansøgeren fortsat ikke ville være berettiget til personligt tillæg, fordi hun ikke var i økonomisk trang.

Nævnet pålagde kommunen at omregne pensionen.

I klagen over nævnets afgørelse anførte kommunen, at der ikke skulleske omregning, når der ikke ville ske ændringer i pensionens be standdele. Kommunen havde dog foretaget omregning i medfør af nævnets afgørelse, der medførte en stigning i den personlige tillægsprocent på 1%.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om fald i renteindtægter kunne medføre omregning.

Ankestyrelsen fandt, at de dokumenterede ændringer i renteindtægtensstørrelse var af varig karakter og bevirkede en ændring i be regningsgrundlaget for den personlige tillægsprocent, jf. § 29, stk. 1, jf. § 27, i lov om social pension.

Da en ændret personlig tillægsprocent i ansøgerens tilfælde bevirkedeen ændring i hendes varmetilskud samt mulighed for nedsat licensbe taling, fandt Ankestyrelsen, at betingelserne for omregning, jf. pensionslovens § 39, stk. 2, hvorefter pensionen kan omregnes i løbet af året, hvis indtægtsgrundlaget ændrer sig mere end rent midlertidig var opfyldte.

Ankestyrelsen fandt, at omregningen ikke kunne finde sted før den 1.marts 1994, som var den første i måneden, efter at kommunen fik op lysning om de ændrede forhold. Ankestyrelsen lagde vægt på, at sådan som § 39 var formuleret på daværende tidspunkt, kunne der tidligst ske omregning fra tidspunktet for henvendelse til kommunen med oplysning om de ændrede forhold.

Ankestyrelsen tiltrådte således nævnets afgørelse.