Ankestyrelsens principafgørelse O-111-95

Der er kommet nye regler på området

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december 1994 - § 10, stk. 1 og § 36, stk. 2

Socialministeriets vejledning nr. 218 af 15. december 1992 om bistandslovens bestemmelser om særlig støtte til børn og unge - pkt. 58, pkt. 59

En nu 17-årig ung mand havde været i familiepleje siden 11-års alderen. Familieplejen var beliggende i en anden kommune og et andet amt end moderen havde bopæl i. Moderen havde forældremyndigheden, og hendes kommune havde været handlekommune. Før den unge fyldte 18 år, ønskede han og moderen, at foranstaltning i form af familiepleje blev opretholdt. Moderens kommune traf beslutning om, at foranstaltningerne skulle ophøre i overensstemmelse med hovedreglen i § 36, stk. 1, det vil sige at foranstaltninger ophører ved det 18. år. Ankenævnet pålagde kommunen at forlænge foranstaltningerne.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvilken myndighed der er kompetent til at træffe afgørelse for en ung, der fylder 18 år under anbringelsen.

Ankestyrelsen ophævede den af det sociale ankenævn trufne afgørelse. Ankestyrelsen lagde vægt på, at den unge ved 18-års-dagen får opholdskommune i hans egen bopælskommune, jf. § 10, stk. 1, hvorfor pligten til at yde bistand påhviler kommunalbestyrelsen i hans opholdskommune.

Ankenævnet havde således ikke haft kompetence til at træffe afgørelse. Ankestyrelsen tilføjede, at der herved ikke var taget stilling til, hvilken kommune der har betalingsforpligtelse for eventuelle udgifter efter det 18. år.

Ankestyrelsen anmodede kommunalbestyrelsen i moderens kommune om at oversende sagen til den unges kommune med henblik på denne kommunes beslutning om, hvorvidt der er grundlag for fortsatte foranstaltninger for den unge efter bestemmelsen i § 36, stk. 2.