Ankestyrelsens principafgørelse O-103-95

Principafgørelsen er afløst af en nyere afgørelse

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december 1994 - § 43, stk. 8

Socialministeriets vejledning nr. 211 af 30. november 1994 om hjælp efter bistandslovens kapitel 10 (§§ 43-45) - pkt. 47

En 22-årig mand modtog på grund af følger efter et knætraume hjælp efter bistandslovens § 43, stk. 8, til en uddannelse til grafisk trykker.

Frem til marts 1993 fik han for at skåne benet hjælp til trans portudgifter til befordring i egen bil. I forbindelse med ansøgning om reparationsudgifter vurderede kommunen, at han nu kunne benytte offentlige transportmidler, hvorfor han fik bevilget kr. 979 til togkort. Pågældende klagede over afgørelsen. I forbindelse med revurderingen blev kommunen opmærksom på, at han havde et ligningsmæssigt kørselsfradrag på kr. 2.500. Da udgiften til togkort var fuldt ud dækket herved, ville kommunen ikke yde hjælp til transportudgifter.

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skøn, hvorefter pågældende kunne benytte offentlige transportmidler, men nævnet fandt ikke, at kommunen var berettiget til at medtage de skattemæssige virkninger af befordringsfradraget ved udmålingen afhjælp til transportudgifter, da hjælp til uddannelses- og handicapbe tingede udgifter efter bistandslovens § 43, stk. 8, er skattefri. Nævnet lagde endvidere vægt på, at der ikke indgår en økonomisk vurdering ved udmåling af hjælpen.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt det skattemæssige befordringsfradrag kan have indflydelse på udmålingen af hjælp til transportudgifter efter bistandslovens § 43.

Ankestyrelsen fandt, at ansøger ikke havde et sådant skånebehov, at han var berettiget til at få dækket udgifterne til kørsel i egen bil efter bistandslovens § 43, stk. 8.

Ankestyrelsen var herefter enig med nævnet i, at pågældende varberettiget til at modtage tilskud til dækning af hans transportud gifter svarende til billigste offentlige transportmiddel.

Ankestyrelsen var ligeledes enig med nævnet i, at kommunen ikke havde været berettiget til at bruge hans ligningsmæssige transportfradrag til fradrag i transportudgifterne. Der henvistes her til, at tilskuddet til transport ydes uden en økonomisk vurdering ved udmålingen.

Ankestyrelsen tiltrådte således ankenævnets afgørelse.