Ankestyrelsens principafgørelse O-108-95

Der er kommet nye regler på området

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 637 af 27. september 1989 - § 42, stk. 4

En nu 34-årig mand havde modtaget uddannelseshjælp efter dagældende bistandslovs § 42 for perioden 1. september 1985 - juni 1989. Han færdiggjorde imidlertid ikke uddannelsen, idet han blev tilkendt højeste førtidspension med virkning fra den 1. juni 1992.

Den 28. juni 1993 blev der fastsat en tilbagebetalingsordning, hvorefter der skulle tilbagebetales 5.800 kr. pr. måned. Der blev herefter søgt om, at lånet måtte blive eftergivet.

Under forløbet var han flyttet en del gange, og der var derfor problemer om, hvilken kommune der havde kompetencen til at træffe afgørelse om eventuelt bortfald af lånet.

Sagen blev behandlet i principielt møde til belysning af, om der efter ophævelsen af bistandslovens § 42 fortsat er mulighed for, at hjælp oprindeligt ydet som lån i stedet ydes som tilskud, jf. § 4, i bekendtgørelse nr. 432 af 19. juni 1987.

Ankestyrelsen ændrede vilkårene for den ydede støtte til uddannelse således, at hele støtten blev ydet som fuldt tilskud.

Det betød for ansøger, at lånet bortfaldt og de allerede betalte afdrag skulle tilbagebetales.

For lånekommunen betød det, at den hidtidige lånedel skulle om konteres til fuldt tilskud, og at de foran nævnte afdrag foranledigedes tilbagebetalt.

Ankestyrelsen havde ved afgørelsen fundet, at pågældende - efter oplysningerne om de helbredsmæssige forhold - var omfattet af § 4, stk. 2, 1. punktum, i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 432 af 19. juni 1987 om uddannelseshjælp efter bistandslovens § 42, jf. SMO-5-94 og SM O-13-94, hvorefter behandling af sager om tilbage betaling af lån efter § 42 skulle ske efter de oprindelige vilkår, hvori også indgik ovennævnte bekendtgørelse.

Vedrørende kompetencen til at behandle sagen fandt Ankestyrelsen, at de almindelige opholdskommuneregler var gældende, således at opholdskommunen på tidspunktet for ansøgningen om bortfald/eftergivelse og ankenævnet i det amt, hvori opholdskommunen var beliggende, skulle have realitetsbehandlet sagen.