Ankestyrelsens principafgørelse O-24-95

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

10-06-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december 1994 - § 58, stk. 3

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1 - j.nr. 30462-93

Sagen drejede sig om en 14-årig dreng, som led af cerebral parese. Han var spastisk lammet i alle lemmer og kunne kun færdes i en transportstol. Stolen vejede ca. 20 kg, og drengen vejede også ca. 20 kg.

Revaliderings- og pensionsnævnet fandt ham berettiget til lån til køb af bil inden for normal låneramme, vægtafgiftsfritagelse og tilskud til særlige indretninger, herunder til rampe. Der blev givet afslag på tilskud til elektrisk platformslift. I klagen til Ankestyrelsen gjorde drengens forældre gældende, at en lift var nødvendig, for at de kunne undgå de mange tunge og besværlige løft, hver gang drengen og hans transportstol skulle ud og ind af bilen. Både faderen og moderen påpegede, at de fik dårlig ryg af de mange løft. Desuden fandt de, at der burde tages hensyn til, at drengen voksede og ville komme til at veje mere efterhånden.

På baggrund af drengens helbredsmæssige og øvrige forhold skønnede Ankestyrelsen, at han ikke var berettiget til tilskud til særlig indretning i form af elektrisk platformslift.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at drengen vejede ca. 20 kg og hans transportstol også ca. 20 kg, og at det derfor var fuldt forsvarligt at anvende rampe ved ud- og indkørsel på grund af den relativt lave belastning.

En elektrisk platformslift kunne derfor ikke anses for at være et nødvendigt hjælpemiddel i dette tilfælde.

Ankestyrelsen tiltrådte således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse.

____________________________________________________

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2 - j.nr. 30493-93

Sagen drejede sig om en 9-årig dreng med muskelsvind af fremadskridende type. Han havde ingen gangfunktion af betydning og anvendte elektrisk kørestol ude og manuel kørestol inde.

Den elektriske kørestol vejede efter det oplyste ca. 100 kg.

Revaliderings- og pensionsnævnet gav afslag på tilskud til særlig indretning i form af elektrisk platformslift.

I klagen til Ankestyrelsen gjorde moderen gældende, at hun havde svært ved at skubbe kørestolen op ad rampen og ikke kunne klare nedturen, der foregik baglæns. Hun var begyndt at få problemer med ryggen.

På baggrund af drengens helbredsmæssige og øvrige forhold var han berettiget til tilskud til særlig indretning i form af elektrisk platformslift.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at drengen var kørestolsbruger uden gangfunktion af betydning. Han anvendte elektrisk kørestol, som vejede så meget, at det skønnedes nødvendigt at anvende el-lift ved ind- og udkørsel af bilen.

Ankestyrelsen fandt i øvrigt, at vurderingen af nødvendigheden af en særlig indretning må foretages i takt med udviklingen i samfundet, herunder også udviklingen inden for de tekniske hjælpemidler. Ankestyrelsen ændrede således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse.

___________________________________________________

Sagsfremstilling 3:

Sag nr. 3 - j.nr. 30118-94

Sagen drejede sig om en 48-årig mand, som led af følgerne efter en svulst i kraniet. Han var uden gangfunktion og anvendte elektrisk kørestol. Han modtog højeste førtidspension og bistandstillæg.

Kørestolen vejede efter det oplyste ca. 120 kg.

Revaliderings- og pensionsnævnet gav afslag på tilskud til platformslift under henvisning til, at ansøger kunne klare sig med rampe.

Ankestyrelsen tiltrådte nævnets afgørelse, men genoptog senere sagen til ny vurdering.

I klagen i forbindelse med Ankestyrelsens 1. behandling af sagen gjorde ansøger bl.a. gældende, at kørestolens hjul ikke kunne få fat i rampen ved ind- og udkørsel af bilen. Ved udkørsel, der foregik baglæns, var der stor risiko for at vælte, da hans bevægelser var noget ukontrollerede, og han let blev nervøs.

På baggrund af de ved nævnets afgørelse foreliggende oplysninger om de helbredsmæssige og andre forhold var ansøger berettiget til tilskud til særlig indretning i form af elektrisk platformslift.

Begrundelsen var, at el-lift måtte anses for en nødvendig indretning i hans tilfælde.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøger var kørestolsbruger og ingen gangfunktion havde. Han anvendte el kørestol, som ikke på forsvarlig måde kunne køres ind og ud af bilen uden el-lift. Ankestyrelsen lagde i den forbindelse vægt på, at kørestolen vejede over 100 kg, hvortil kom ansøgers egen vægt.

Ankestyrelsen fandt i øvrigt, at vurderingen af nødvendigheden af en særlig indretning må foretages i takt med udviklingen i samfundet, herunder også udviklingen inden for de tekniske indretninger.

Ankestyrelsen ændrede således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse og Ankestyrelsens egen tidligere afgørelse.