Ansøger, der var selvstændig fiskeskipper, grundstødte med sin kutter i december 1993.
Han var spirituspåvirket, da ulykken indtraf, hvorfor der opstod problemer med forsikringsselskabet. Selskabet accepterede dog senere at betale for såvel bjærgning som reparation af kutteren, mensåledes, at ansøger skulle tilbagebetale beløbet til forsikrings selskabet.
Ansøger kunne genoptage arbejdet, så snart kutteren igen var sejlklar i marts 1994.
Kommunen bevilgede ansøger kontanthjælp i henhold til bistandslovens § 37 fra 21. januar 1994, men mod tilbagebetalingspligt i henhold til bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1, idet kommunen anså det for økonomisk uansvarligt at sejle i spirituspåvirket tilstand.
Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse, idet den situation, der medførte behov for hjælp, efter nævnets opfattelse kunne sidestilles med "uforsvarlig økonomi".
I klagen til Ankestyrelsen anførte ansøger, at det faktum, at han forulykkede med sin fiskekutter, efter hans opfattelse ikke kunne ligestilles med uforsvarlig økonomi.
Det havde ikke været muligt for ham at få udbetalt arbejdsløsheds dagpenge, da dette forudsatte, at den selvstændige virksomhed ophørte. Ankestyrelsen indhentede udskrift af Søretsbogen vedrørende grund stødningen og modtog en udtalelse fra politimesteren.
Af søforklaringen fremgik, at der 4 dage før grundstødningen var indtruffet maskinstop på havet, således at kutteren måtte slæbes i havn. Forud for grundstødningen gik sejladsen godt, indtil han kom et stykke uden for havnen, hvor motoren gik i stå. Han fik først motoren i gang igen, da kutteren stødte på grund. Den nærmere årsag til motorstoppet var ikke opklaret.
Fra politimesteren var det oplyst, at der havde været rejst sigtelse for sejlads i spirituspåvirket tilstand, men at påtale blev opgivet, idet det efter gældende retspraksis ikke var strafbart at føre skib med den konstaterede promille.
Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af, om det forhold, at en ansøger mister sit forsørgelsesgrundlag som følge af indtagelse af alkohol, kan sidestilles med uforsvarlig økonomi i bistandslovens forstand.