Ankestyrelsens principafgørelse P-30-96

Principafgørelsen er afløst af en nyere afgørelse

Kassationsdato:

30-05-2009

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 521 af 16. juni 1994 - § 17, stk. 1

Der var tale om en ansøger, der var folkepensionist uden anden indkomst end folkepension.

I august 1994 søgte pensionisten om personligt tillæg til dækning af udgifter på 3.836 kr. til en undermundsprotese. Kommunen bevilgede personligt tillæg på 2.154 kr.

På grund af problemer med at få undermundsprotesen til at sidde tilstrækkeligt fast, søgte pensionisten efterfølgende personligt tillæg på ca. 18.000 kr. til yderligere tandbehandling, omfattende 2 implantater i underkæben som fasthæftningspunkter for en ny protese.

Det var oplyst, at det ifølge en tandlægefaglig vurdering var nødvendigt for at opnå en acceptabel tyggefunktion, at der blev indsat 2 implantater i underkæben med påfølgende fremstilling af ny protese.

Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af be tingelserne for ydelse af personligt tillæg til tandbehandling med implantater.

Ankestyrelsen fandt, at der kunne ydes personligt tillæg efter lov om sociale pension § 17, stk.1, til behandling med indsættelse af implantater i kæbeknoglen, hvis det efter undersøgelse og tandlægefaglig vurdering skønnes, at en sådan behandling vil være nødvendig for at tilvejebringe en acceptabel tyggefunktion.

Der måtte i hvert tilfælde foretages en konkret vurdering af behovet for behandling, herunder om anden forsvarlig og billigere løsning kunne anvendes. Desuden måtte der foretages en vurdering af pensionistens økonomiske forhold. Ankestyrelsen fandt, at behandlingen med indsættelse af 2 implantater i underkæben, i forbindelse med protesefremstilling, i pensionistens tilfælde måtte anses for at være en nødvendig behandling.

Ankestyrelsen lagde vægt på en vurdering fra styrelsens tand lægefaglige konsulent, hvorefter pensionistens underkæbeprotese efter 9 måneders tilvænning ikke fungerede.

Ankestyrelsen ændrede således ankenævnets afgørelse.