Ankestyrelsens principafgørelse O-89-96

Der er kommet nye regler på området

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 58, stk. 1

Socialstyrelsens vejledning nr. 1 af 14. juni 1988 om ydelse af hjælpemidler i henhold til bistandslovens § 58 - NKH - Medicin

En 46-årig mand, som led af epilepsi, fik i november 1990 bevilget hjælp til medicin efter bistandslovens § 58. Han betalte selv de første 300 kr. pr. måned af udgiften.

Fra maj 1993 til og med februar 1994 afprøvede ham et nyt medikament, som han fik udleveret gratis fra det behandlende hospital. Han tog sideløbende hermed andre epilepsipræparater, som han selv betalte, men udgiften hertil var under 300 kr. pr. måned, hvorfor han i perioden ikke søgte tilskud efter § 58.

Fra marts 1994, da omtalte medikament blev frigivet, skulle han selv afholde udgiften hertil, og nu oversteg den samlede medicinudgift igen 300 kr. pr. måned, hvorfor han påny søgte kommunen om tilskud.

Kommunen konstaterede, at manden senest havde fået udbetalt tilskud i april 1993, hvorfor man foretog en opgørelse over de forløbne 10 måneder, som viste, at han havde en restegenbetaling på knap 950 kr. Denne skulle afholdes, før manden igen blev berettiget til tilskud. Dertil kom, at han forlods skulle afholde en egenbetaling for den kommende periode, før han igen ville få tilskud. Tilskud kunne først udløses, når medicinudgifterne oversteg den således opgjorte egenbetaling.

Dansk Epilepsiforening var uenig i kommunens fortolkning og afgørelse og var desuden af den opfattelse, at man ikke automatisk kunne omregne udgifterne til en beregning på årsbasis.

Ankenævnet pålagde kommunen at foretage en månedsvis beregning af medicintilskuddet efter de principper, der var fastsat i § 8 i Socialministeriets bekendtgørelse om ydelse af hjælpemidler efter § 58, og uddybet i Socialstyrelsens vejledning hertil. Ankenævnet fandt således ikke, at den af kommunen anvendte fremgangsmåde havde hjemmel i nævnte bestemmelser.

I klagen til Ankestyrelsen anførte kommunen, at det var dens opfat telse, at der skulle være tale om en egenudgift på 3.600 kr. på årsbasis, før der kunne udløses tilskud fra kommunen. Dette fremgikhelt klart af det skema, som Kommunernes Landsforening havde udar bejdet til beregning af medicinudgifter.

Kommunens anke blev støttet af en henvendelse fra Kommunernes Landsforening.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om medicinudgifterne skulle opgøres månedsvis eller på årsbasis.

Ankestyrelsen fandt, at manden fra marts 1994 var berettiget til medicintilskud beregnet som udgiften til den indtagne medicin i hver enkelt måned efter fradrag af en egenbetaling på 300 kr. om måneden.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen til grund, at de almindelige betingelser i § 8 i hjælpemiddelbekendtgørelsen var opfyldt, herunder at der var tale om en varig lidelse og et vedvarende medicinforbrug.

Ankestyrelsen fandt ikke holdepunkter for, at et forskelsbeløb somfølge af, at der i nogle måneder ikke havde været noget medicinfor brug eller et forbrug, som var mindre end 300 kr. pr. måned, kunne overføres som et yderligere fradrag ved beregningen af støtten i de følgende måneder.

Ankestyrelsen fandt således ikke, at det var en betingelse for udbetaling af støtte, at der skal være tale om en egenudgift på 3.600 kr. på årsbasis, før der kan udløses tilskud fra kommunen.

Ankestyrelsen tiltrådte således ankenævnets afgørelse.