Resume:
Ankestyrelsen har behandlet tre sager om eftergivelse af gæld for forskudsvis udbetalt børnebidrag, hvor gælden var opstået, mens skyldneren var indsat i en institution under Kriminalforsorgen.
Ankestyrelsen fandt, at vurderingen af en persons betalingsevne i princippet er den samme, uanset om eftergivelse ønskes med henvisning til § 21, stk. 1, nr. 1 eller nr. 2, og at der med nr. 2 alene er indført mulighed for at eftergive gælden på et tidligere tidspunkt end efter nr. 1.
Det var Ankestyrelsens opfattelse, at kommunen ved løsladelsen af en fængslet person har pligt til at vurdere hans betalingsevne og herefter enten fastsætte en afdragsordning for de forskudsvis udbetalte børnebidrag eller eftergive gælden.
Begrundelsen for afgørelserne i sag nr. 1 og 2, hvor der skete eftergivelse, var, at skyldneren ikke på afgørelsestidspunktet kunne afdrage på gælden uden at komme til at mangle, hvad der måtte anses for nødvendigt for eget eller familiens underhold.
Ankestyrelsen lagde vægt på bemærkningerne til børnetilskudslovens § 21, stk. 1, nr. 2, hvoraf det fremgår, at formålet med bestemmelsen er at undgå, at strafafsonere ved løsladelsen mødes med uoverstige lige gældsforpligtigelser.
I sag nr. 1 havde en person siddet fængslet i 3 perioder i årene 1993 til 1994. Der var herved opstået en bidragsgæld på 11.300 kr.
Kommunen havde givet afslag på eftergivelse af gælden, da man fandt, at skyldneren havde en betalingsevne. Det er oplyst, at manden havde en samlet bidragsgæld på ca. 100.000 kr. og ikke afdrog på gælden. Når manden ikke var i fængsel, var hans forsørgelsesgrundlag kontanthjælp. Ankestyrelsen fandt, at gælden på 11.300 kr. skulle eftergives. Ankestyrelsen lagde vægt på en samlet vurdering af mandens økonomiske forhold, herunder hans samlede bidragsgæld på 100.000 kr. Endvidere havde kommunen ikke stillet krav om, at der blev afdraget på gælden. Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på formålet med lovens § 21, stk. 1, nr. 2.
I sag nr. 2 havde en mand fået en bidragsgæld, mens han afsonede straf i 2 år. Manden afdrog på gælden med 1.000 kr. om måneden, men kunne ikke betale de løbende bidragsforpligtigelser. Bidragsgælden var således steget siden løsladelsen.
Ankestyrelsen fandt, at den del af gælden, der var opstået, mens manden afsonede fængselsstraf, skulle eftergives. Ankestyrelsen lagde vægt på, at manden ikke havde betalingsevne i forhold til begge sine udgiftsposter - den gamle bidragsgæld og de løbende bidragsydelser. Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på formålet med lovens § 21, stk. 1, nr. 2.
I sag nr. 3 havde en mand fået en bidragsgæld, mens han afsonede straf i 3 år. Gælden var på ca. 28.000 kr.
Det er oplyst, at manden afdrog 400 kr. om måneden på den gamle gæld og betalte de løbende bidrag med 700 kr. om måneden. Manden var under revalidering og fik suppleret ydelsen op til fagets begyndelsesløn. Han havde et mindre beløb i banken.
Ankestyrelsen afviste at eftergive gælden. Ankestyrelsen lagde vægt på, at manden havde en betalingsevne, idet han kunne afdrage på gælden uden at mangle det fornødne til eget eller familiens underhold.