Ankestyrelsens principafgørelse B-11-96

1996
Børnetilskudsloven Betalingsevne Børnebidrag Eftergivelse Forskudsvis udbetaling Strafafsoning Historisk Udbetaling Danmark

Resume:

Ankestyrelsen har behandlet tre sager om eftergivelse af gæld for forskudsvis udbetalt børnebidrag, hvor gælden var opstået, mens skyldneren var indsat i en institution under Kriminalforsorgen.

Ankestyrelsen fandt, at vurderingen af en persons betalingsevne i princippet er den samme, uanset om eftergivelse ønskes med henvisning til § 21, stk. 1, nr. 1 eller nr. 2, og at der med nr. 2 alene er indført mulighed for at eftergive gælden på et tidligere tidspunkt end efter nr. 1.

Det var Ankestyrelsens opfattelse, at kommunen ved løsladelsen af en fængslet person har pligt til at vurdere hans betalingsevne og herefter enten fastsætte en afdragsordning for de forskudsvis udbetalte børnebidrag eller eftergive gælden.

Begrundelsen for afgørelserne i sag nr. 1 og 2, hvor der skete eftergivelse, var, at skyldneren ikke på afgørelsestidspunktet kunne afdrage på gælden uden at komme til at mangle, hvad der måtte anses for nødvendigt for eget eller familiens underhold.

Ankestyrelsen lagde vægt på bemærkningerne til børnetilskudslovens § 21, stk. 1, nr. 2, hvoraf det fremgår, at formålet med bestemmelsen er at undgå, at strafafsonere ved løsladelsen mødes med uoverstige lige gældsforpligtigelser.

I sag nr. 1 havde en person siddet fængslet i 3 perioder i årene 1993 til 1994. Der var herved opstået en bidragsgæld på 11.300 kr.

Kommunen havde givet afslag på eftergivelse af gælden, da man fandt, at skyldneren havde en betalingsevne. Det er oplyst, at manden havde en samlet bidragsgæld på ca. 100.000 kr. og ikke afdrog på gælden. Når manden ikke var i fængsel, var hans forsørgelsesgrundlag kontanthjælp. Ankestyrelsen fandt, at gælden på 11.300 kr. skulle eftergives. Ankestyrelsen lagde vægt på en samlet vurdering af mandens økonomiske forhold, herunder hans samlede bidragsgæld på 100.000 kr. Endvidere havde kommunen ikke stillet krav om, at der blev afdraget på gælden. Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på formålet med lovens § 21, stk. 1, nr. 2.

I sag nr. 2 havde en mand fået en bidragsgæld, mens han afsonede straf i 2 år. Manden afdrog på gælden med 1.000 kr. om måneden, men kunne ikke betale de løbende bidragsforpligtigelser. Bidragsgælden var således steget siden løsladelsen.

Ankestyrelsen fandt, at den del af gælden, der var opstået, mens manden afsonede fængselsstraf, skulle eftergives. Ankestyrelsen lagde vægt på, at manden ikke havde betalingsevne i forhold til begge sine udgiftsposter - den gamle bidragsgæld og de løbende bidragsydelser. Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på formålet med lovens § 21, stk. 1, nr. 2.

I sag nr. 3 havde en mand fået en bidragsgæld, mens han afsonede straf i 3 år. Gælden var på ca. 28.000 kr.

Det er oplyst, at manden afdrog 400 kr. om måneden på den gamle gæld og betalte de løbende bidrag med 700 kr. om måneden. Manden var under revalidering og fik suppleret ydelsen op til fagets begyndelsesløn. Han havde et mindre beløb i banken.

Ankestyrelsen afviste at eftergive gælden. Ankestyrelsen lagde vægt på, at manden havde en betalingsevne, idet han kunne afdrage på gælden uden at mangle det fornødne til eget eller familiens underhold.

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

10-06-2009

Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag - lovbekendtgørelse nr. 707 af 25. august 1995 - § 21, stk. 1, nr. 2 og § 21, stk. 2

Socialministeriets vejledning nr. 42 af 30. januar 1996 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag - kapitel VI

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1 - j.nr. 201649-95

En mand havde afsonet fængselsstraf i perioderne 13. oktober 1993 til 14. april 1994, 12. maj 1994 til 8. juli 1994 og 20. august 1994 til 19. december 1994. I disse perioder var der opstået en børnebidragsgæld på ca. 11.300 kr.

Manden levede iøvrigt af kontanthjælp, var boligløs og ofte i fængsel. Han havde en samlet børnebidragsgæld på 100.000 kr.

Manden betalte ikke afdrag på gælden, men kommunen havde givet afslag på eftergivelse af bidragsgælden, da man fandt, at han ud fra en beregning med udgangspunkt i bistandslovens § 46 kunne afdrage på gælden uden at mangle det fornødne til eget eller familiens underhold.

Kommunens afgørelse blev tiltrådt af nævnet ud fra kommunens oversigt over indtægter og udgifter.

___________________________________________________

Ankestyrelsen traf afgørelse om, at manden havde ret til eftergivelse af den bidragsgæld, der var opstået, mens han afsonede straf i de 3 nævnte perioder.

Begrundelsen for afgørelsen var, at manden ikke kunne afdrage pågælden uden at mangle det fornødne til eget eller familiens under hold. Ankestyrelsen lagde vægt på, at mandens forsørgelsesgrundlag var kontanthjælp, og at han i forvejen havde en bidragsgæld på 100.000 kr. Kommunen havde heller ikke stillet krav om, at der blev afdraget på gælden. Ankestyrelsen fandt ud fra en samlet vurdering af mandens økonomiske forhold, at han ikke havde en betalingsevne.

Ankestyrelsen henviste i den forbindelse til bemærkningerne til lovforslaget, hvoraf det fremgår, at formålet med børnetilskudslovens § 21, stk. 1, nr. 2, er at undgå, at strafafsonere ved løsladelsen mødes med uoverstigelige gældsforpligtigelser.

Det var endvidere Ankestyrelsens opfattelse, at kommunen ved løslad elsen af en fængslet person har pligt til at vurdere hans betalingsevne og herefter enten fastsætte en afdragsordning for de forskudsvis betalte børnebidrag eller eftergive gælden.

Ankestyrelsen anmodede endvidere kommunen om at være manden be hjælpelig med at undersøge muligheden for gældssanering.

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2 - j.nr. 200489-96

En mand afsonede straf i perioden 30. april 1993 til 26. april 1995. Mens han afsonede, blev han sat i bidrag. Gælden udgjorde ved løsladelsen ca. 33.000 kr.

Manden levede af arbejdsløshedsdagpenge. Kommunen fandt, at han kunne afdrage på gælden uden at mangle det fornødne til eget eller familiens underhold. Kommunen havde fastsat en afdragsordning med1. 000 kr. om måneden, men manden kunne ikke betale de løbende bi dragsforpligtigelser. Trods afdragsordningen var bidragsgælden vokset til ca. 54.000 kr.

Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse.

__________________________________________________

Ankestyrelsen traf afgørelse om, at manden skulle eftergives den gæld for forskudsvis udbetalt børnebidrag, der opstod, mens han afsonede en fængselsstraf.

Begrundelsen var, at manden ikke kunne afdrage på gælden uden at mangle det fornødne til eget eller familiens underhold.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen til grund, at kommunen medudgangspunkt i mandens forsørgelsesgrundlag havde fastsat en af dragsordning med 1.000 kr. om måneden, mens det ikke blev anset for muligt, at han kunne betale de løbende bidragsydelser. Manden havde således ikke på afgørelsestidspunktet betalingsevne i forhold til begge udgiftsposter.

Ankestyrelsen tog ved afgørelsen hensyn til lovens formål om, attidligere strafafsonere ikke ved løsladelsen skal mødes med uover stigelige gældsforpligtigelser.

Sagsfremstilling 3:

Sag nr. 3 - j.nr. 201734-95

En mand afsonede i perioden marts 1992 til juli 1995 en fængsels straf. Under indsættelsen oparbejdede han en gæld for forskudsvis udbetalt børnebidrag på 28.000 kr.

Kommunen afviste at eftergive gælden, da man fandt, at han kunneafdrage på gælden uden at mangle det fornødne til eget eller familiens underhold. Manden var under revalidering og fik suppleret lær lingelønnen op til fagets begyndelsesløn. Manden havde endvidere en mindre bankbeholdning. Manden betalte 400 kr. om måneden på den gamle gæld og betalte de løbende bidragsforpligtigelser med 700 kr. om måneden.

Under sagens behandling gjorde manden bl.a. gældende, at han befandt sig i en særligt truet gruppe i samfundet. I børnetilskudsloven § 21 var der givet mulighed for, at denne gruppe fik særlig behandling.

Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse.

Ankestyrelsen tiltrådte, at bidragsgælden ikke skulle eftergives. Ankestyrelsen var enig i kommunens skøn om, at manden kunne afdrage på gælden uden at mangle det fornødne til eget eller familiens underhold.

Ankestyrelsen fandt, at skønnet over betalingsevnen efter § 21, stk. 2 i princippet ikke skal udøves forskelligt alt efter om en sag behandles efter § 21, stk. 1, nr. 1 eller nr. 2, og at der alene er indført mulighed for på et tidligere tidspunkt at eftergive bidragsgælden.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at kommunen havde erklæret sig indforstået med løbende at revurdere mandens betalingsevne ved ændringer i hans økonomi.

Dato for underskrift

15.08.1996

Offentliggørelsesdato

12.07.2013

Paragraf

§ 46 § 21

Journalnummer

21649-95