Ankestyrelsens principafgørelse P-28-96

1996

Resume:

Det var ikke udelukket at yde personligt tillæg til psykologbehandling til en pensionist, der var dømt til psykiatrisk behandling. *)

Det var imidlertid en forudsætning, at behandlingen ikke kunne foretages som et led i behandlingen på sygehus. I denne vurdering måtte indgå, om der var tale om et akut behandlingsbehov, som ikke ville kunne dækkes under behandlingen på sygehuset på grund af manglende ressourcer.

Der kunne således ikke gives afslag alene med henvisning til, at ansøger havde fået en behandlingsdom, og at udgiften derfor henhørte under det amtslige behandlingsregi.

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 521 af 16. juni 1994 - § 17, stk. 1

Note:

*) Der henvises til SM O-42-93 om hjælp efter bistandslovens § 46 a til psykoterapeutbehandling.

Ansøger havde en behandlingsdom, der medførte indlæggelser og ambulante behandlinger på psykiatrisk hospital.

Ansøger søgte om økonomisk hjælp til psykologbehandlinger ved privatpraktiserende psykolog, og kommunen bevilgede hjælp til fem behand linger. Kommunen afslog imidlertid efterfølgende at yde økonomisk hjælp til yderligere fem samtaler med henvisning til, at ansøger var i behandling på psykiatrisk hospital.

Ankenævnet fandt ikke, at kommunalbestyrelsen kunne være forpligtet til at opfylde ansøgerens behov for psykologbehandlinger. Nævnet henviste til, at ansøger havde en behandlingsdom, som forpligtede det psykiatriske hospital til at dække ansøgerens behov for behandling.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om personligt tillæg kunne afslås under henvisning til, at det psykiatriske hospital var forpligtet til at dække behandlingsbehovet.

Ankestyrelsen fandt ikke, at det var udelukket at yde personligttillæg til dækning af udgifter til psykologbehandling til en pens ionist, der i øvrigt blev behandlet inden for sygehusvæsenet.

Der måtte imidlertid være en forudsætning, at psykologbehandlingen ikke kunne foretages som et led i behandlingen på sygehus. I denne vurdering måtte desuden indgå, om behandlingen var nødvendig, herunder om der var tale om et akut behandlingsbehov, som ikke ville kunne dækkes under behandlingen på sygehuset på grund af manglende ressourcer.

Ankestyrelsen fandt ikke, at kommunalbestyrelsen kunne give ansøger afslag alene under henvisning til, at han havde fået enbehandlingsdom, og at udgiften derfor henhørte under det amtslige be handlingsregi.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at behandlingen måtte anses for nødvendig, og at den ikke kunne foretages som led i ansøgerens be handling på sygehus på grund af manglende ressourcer.

Ankestyrelsen fandt således, at kommunalbestyrelsen burde have ydet ansøger personligt tillæg til de ansøgte behandlinger hos psykolog.

Dato for underskrift

15.08.1996

Offentliggørelsesdato

11.07.2013

Denne principafgørelse er kasseret den 25. juni 2019, da den ikke længere har vejledningsværdi.

Paragraf

§ 46a § 17

Journalnummer

20754-95