Ankestyrelsens principafgørelse O-27-96

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

03-06-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december 1994 - § 37, stk. 1 og § 41

Ansøger havde modtaget kontanthjælp gennem en længere periode på grund af arbejdsløshed.

Kommunen havde med mellemrum fremsendt et skema, hvori ansøger skulle angive, hvorvidt der var sket eller der forventedes at ske ændringer i hans husstand, indtægt, formue, flytte-/boligforhold eller andre forhold, som kunne have betydning. I et medfølgende brev var angivet, at skemaet skulle returneres til socialforvaltningen senest 1 uge efter modtagelsen. Hvis forvaltningen ikke havde modtaget skemaet til tiden, eller alle spørgsmål ikke var besvaret, ville kontanthjælpen blive standset.

Det var endvidere anført, at ifølge gældende regler skulle social forvaltningen hver 3. måned undersøge, om der var sket ændringer i kontanthjælpsmodtagerens forhold.

Socialforvaltningen fremsendte et sådant skema dateret 3. marts 1993. Da dette skema ikke blev modtaget retur i forvaltningen, blev kontanthjælpen for april måned 1993 tilbageholdt, indtil ansøger den 7. april 1993 ved fremmøde på socialforvaltningen underskrev et lignende skema. Ansøger fik samme dag anvist kontanthjælp for april måned med 3.801 kr., der blev overført til hans bankkonto, således at beløbet var til disposition 4 bankdage senere, dog først (på grund af påske) den 15. april 1993.

Socialforvaltningen gav samtidig afslag på udstedelse af en check på beløbet med begrundelsen, at det var selvforskyldt, at kontanthjælpen først var frigivet til udbetaling 7. april 1993 med dispositionsret den 15. april 1993.

Socialforvaltningen gav senere samme dag afslag på at udbetale et kostbeløb, indtil ovennævnte udbetaling kunne finde sted.

Socialforvaltningen begrundede denne afgørelse med, at ansøger ikke havde forsørgerpligter, og at han ikke havde afleveret skemaet til § 41-opfølgning rettidigt.

Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse med begrundelsen, at ansøger ved udsendelse af opfølgningsskemaet den 3. marts 1993 var gjort bekendt med, at kontanthjælpen ville blive standset, såfremt han ikke senest 1 uge efter modtagelsen af skemaet returnerede dette i udfyldt stand.

I klagen til Ankestyrelsen anførte ansøger, at kommunen fra juni 1992 pludselig begyndte at fremsende de pågældende opfølgningsskemaer 4 gange årligt, og at skemaerne ikke var postafstemplede (B-post), hvorfor modtagelsestidspunktet ikke nærmere kunne dokumenteres. Endvidere havde han i juni 1992 underskrevet en § 18-erklæring om pligt til at underrette socialforvaltningen om ændringer i sine forhold, der kunne medføre, at kontanthjælpen blev indskrænket eller ophørte, hvilket han var indforstået med.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om kommunen havde været berettiget til at standse udbetalingen af kontanthjælp med henvisning til, at et § 41-skema ikke var returneret rettidigt, samt om ansøger den 7. april 1993 rettelig burde have haft udstedt en check på kontanthjælpen for april måned.

Ankestyrelsen fandt ikke, at det foreliggende skema kunne betegnessom lovhjemlet, og udsendelsen af skemaet opfyldte efter Ankesty relsens opfattelse ikke i sig selv kommunens opfølgningsforpligtelse, således som den er beskrevet i bistandslovens § 41.

Ankestyrelsen fandt, at det pågældende skema snarere måtte anses for en opfølgning af oplysningspligten i henhold til bistandslovens § 18.

Det fremgik i øvrigt ikke af sagen, om kommunen havde foretaget en egentlig opfølgning af sagen, således som kommunen havde pligt til efter bistandslovens § 41.

Ankestyrelsen fandt derfor ikke, at der havde været fornøden hjemmel til at standse udbetalingen af løbende kontanthjælp alene medhenvisning til, at et enkelt skema ikke var blevet returneret retti digt, når der i øvrigt ikke forelå forhold, der kunne give begrundet tvivl om, hvorvidt kontanthjælpsmodtageren fortsat opfyldte lovens betingelser for udbetaling af hjælp.

Ankestyrelsen fandt i øvrigt, at kommunen den 7. april 1993 burdehave efterkommet anmodningen om at udbetale ansøger den tilgode havende kontanthjælp for april måned på en check, eller i alt fald et acontobeløb, således at ansøger havde haft mulighed for at klare forfaldne udgifter samt udgifter til kost, indtil det resterende beløb var til disposition i banken.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen særlig vægt på, at der ikke havdeværet rejst tvivl om ansøgers fortsatte berettigelse til kontant hjælp, samt at der var tale om en enkeltstående situation, og at kommunen ikke var fremkommet med nogen rimelig begrundelse for, at der ikke undtagelsesvis skulle kunne ske kontant udbetaling.

Ankestyrelsen ændrede således ankenævnets afgørelse.