Ankestyrelsens principafgørelse B-8-96

Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag - lovbekendtgørelse nr. 707 af 25. august 1995 - § 2, nr. 1 og § 3

Socialministeriets vejledning nr. 42 af 30. januar 1996 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag - pkt. 8

En kvindelig flygtning indgav ansøgning til kommunen om ordinært og ekstra børnetilskud for oktober kvartal 1995 for sine 2 børn, som hun var flygtet med for ca. 4 år siden, medens ægtefællen forblev i landet.

Dansk Flygtningehjælp havde oplyst, at kvinden havde kontakt med sin ægtefælle i hjemlandet, og at der var søgt om familiesammenføring.

Kommunen gav afslag på ansøgningen under henvisning til, at kvinden var gift, og at der var søgt om familiesammenføring. Betingelsen om at være reel enlig forsørger var således ikke opfyldt.

Ankenævnet tiltrådte kommunens afslag, uanset at kvinden levede fysisk adskilt fra sin ægtefælle.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt en flygtning, der lever fysisk adskilt fra sin ægtefælle, kan betragtes som enlig forsørger i relation til børnetilskudsloven.

Ankestyrelsen fandt, at ansøgeren ikke var berettiget til udbetaling af ordinært og ekstra børnetilskud for oktober kvartal 1995. Ankestyrelsen fandt, at ansøgeren ikke opfyldte betingelsen om at være enlig forsørger, som det fortolkes i børnetilskudsloven.

En person, der er gift, kan efter denne fortolkning kun anses som enlig forsørger, når den pågældende er separeret eller lever adskilt fra ægtefællen på grund af uoverensstemmelse.

Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at fravige denne fortolkning.

Ankestyrelsen lagde herved navnlig vægt på lovbemærkningerne i forbindelse med ændring af § 2 i børnetilskudsloven ved lov nr. 1133 af 22. december 1993 om adgangen til at yde ordinært børnetilskud til en person, hvis ægtefælle er indsat i institutioner under kriminalforsorgen. Det er således i bemærkningerne til lovændringen anført, at det ikke var hensigten med den foreslåede bestemmelse i øvrigt at ændre på de gældende regler om, at en person, der er gift, kun kan anses som enlig forsørger, når den pågældende er separeret eller lever adskilt fra ægtefællen på grund af uoverensstemmelse.

Ankestyrelsen fandt på den baggrund ikke, at der var hjemmel til, at ansøgeren kunne anses for enlig forsørger, selv om hun levede faktisk adskilt fra sin ægtefælle.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at ansøgeren var gift, og at den faktiske adskillelse fra ægtefællen ikke skyldtes separation eller uoverensstemmelse, idet der var søgt om familiesammenføring.

Ankestyrelsen tiltrådte således ankenævnets afgørelse.