Ankestyrelsens principafgørelse O-93-96

Der er kommet nye regler på området

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 67, stk. 3, 2. punktum og § 67, stk. 4

Socialministeriets vejledning nr. 11 af 15. december 1992 om bistandslovens bestemmelser om særlig støtte til børn og unge - pkt. 123-125

En 14-årig pige var anbragt uden for hjemmet uden forældremyndig hedsindehaverens samtykke. Indtil den 11. august 1995 foregik forældremyndighedsindehaverens samvær med datteren 4 timer månedligt på institutionen.

På grund af institutionens afslag på fortsat at medvirke til samværet, var der ikke samvær i perioden 11. august 1995 til 26. november 1995, hvor der blev etableret samvær 4 timer månedligt i forældremyndighedsindehaverens hjem under ledsagelse af en pædagog.

Ankenævnet traf den 27. oktober 1995 afgørelse om, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunalbestyrelsens afgørelse om, at samværet var fastsat til 4 timer månedligt på vilkår af, at samværet blev udøvet på institutionen.

Forældremyndighedsindehaverens anmodning om samvær juleaften blev den 17. november 1995 afslået af kommunalbestyrelsen under henvisning til, at pædagogen ikke havde mulighed for at medvirke denne dag. Der blev i stedet fastsat samvær den 17. december 1995.

Af kommunens journalark fremgik, at beslutningen om overvåget samvær skulle gælde indtil spørgsmålet om anbringelsen uden for hjemmet skulle genoptages i Børn og unge-udvalget senest den 18. april 1996. Den 9. februar 1996 forelagde kommunen spørgsmålet vedrørende overvåget samvær for Børn og unge-udvalget.

Ankenævnet ophævede den 24. februar 1996 kommunalbestyrelsens afgørelse om overvåget samvær, idet nævnet fandt, at der var tale om en afgørelse om overvåget samvær for en periode udover 3 måneder. En sådan afgørelse skulle træffes af Børn og unge-udvalget, jf. bistandslovens § 67, stk. 4, 1. punktum, jf. stk. 3, 2. punktum.

Ankenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunalbestyrelsens afslag på samvær juleaften under henvisning til, at ankenævnet som meddelt i skrivelse af 27. oktober 1995 ikke havde fundet grundlag for at tilsidesætte kommunens afgørelse om, at samværet skulle udøves på institutionen.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt begrundelsen for afgørelsen om afslag på samvær juleaften var lovlig, henset til at ankenævnet ophævede kommunalbestyrelsens afgørelse om samværsovervågning.

Ankestyrelsen fandt, at kommunalbestyrelsens afslag på anmodningen om samvær juleaften var ugyldig.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at beslutningen om at samværet skulle være overvåget vedrørte en periode ud over 3 måneder og derfor skulle træffes af Børn og unge-udvalget, jf. bistandslovens § 67, stk. 4, 1. punktum, jf. stk. 3, 1. punktum.

Ankestyrelsen var således enig med ankenævnet i, at afgørelsen om at samværet skulle være overvåget, af denne grund var ugyldig og uden retsvirkning.

Der var herefter ikke hjemmel til at afslå samvær juleaften, når denne afgørelse alene var begrundet i, at det ikke var muligt at overvåge dette samvær.

Ankestyrelsen tilføjede, at kommunalbestyrelsen efter bistandslovens § 67, stk. 2, var berettiget til at træffe afgørelse om den nærmere tilrettelæggelse af samværet, herunder at samværet skulle finde sted på bestemte dage eller et bestemt sted, og kommunalbestyrelsen traf på denne baggrund afgørelse om, at der skulle være samvær den 17. december 1995.

Ankestyrelsen ændrede således ankenævnets afgørelse.