Ankestyrelsens principafgørelse O-77-96

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

11-06-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 48, stk. 1

Socialministeriets vejledning nr. 104 af 3. juli 1987 om hjælp efter bistandslovens § 48 - pkt. 13, pkt. 9

Sagen drejede sig om en familie med en søn, der led af epilepsi, der altid havde været vanskelig at kontrollere. Sønnen havde en grundliggende hjerneskade, der medførte udviklingsmæssige problemerforuden epilepsi. Han blev henvist til behandling på Epilep sihospitalet og indlagt.

I forbindelse med indlæggelsen bevilgede kommunen kompensation fortabt arbejdsfortjeneste samt dækning af transportudgifter ved ind læggelse og udskrivning. Vedrørende øvrige udgifter, herunder udgifter til overnatning på hospitalets gæstehjem, blev familien henvist til at søge disse dækket efter bistandslovens § 46 a.

Epilepsihospitalet redegjorde for baggrunden for sønnens indlæggelse,og at forældreledsagelse var nødvendig for det samlede behand lingsresultat.

Ankenævnet tiltrådte kommunens afslag under henvisning til, at udgiften ikke kunne anses for at være en nødvendig merudgift ved forsørgelsen på grund af sønnens handicap.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at der under sønnens indlæggelse blev udbetalt kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, på sønnens alder, og at der på hospitalet var personale til at tage vare på ham.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt moderen udover kompensation for tabt arbejdsfortjeneste kunne få dækket sine opholdsudgifter på hospitalets gæstehjem efter bistandslovens § 48.

Ankestyrelsen fandt, at familien var berettiget til hjælp efter bistandslovens § 48, stk. 1, jf. stk. 2, til dækning af udgifter til overnatning på hospitalets gæstehjem i forbindelse med sønnens indlæggelse.

Ankestyrelsen havde herved fundet, at det forhold, at der i samme periode var bevilget tilskud til tabt arbejdsfortjeneste, ikke udelukkede hjælp efter bistandslovens § 48 til det ansøgte, såfremt der var tale om en nødvendig merudgift ved forsørgelsen, der var en følge af sønnens handicap.

Ved vurderingen heraf lagde Ankestyrelsen vægt på det fra hospitalet oplyste om nødvendigheden af forældreledsagelse for at opnå den mest hensigtsmæssige behandlingsstrategi.

Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at moderen efter det oplyste ikke havde mulighed for at overnatte på den afdeling, hvor sønnen var indlagt.

Ankestyrelsen fandt desuden, at familiens merudgifter til kost og transport i forbindelse med sønnens indlæggelse måtte anses for nødvendige merudgifter ved forsørgelsen, der var en følge af sønnens handicap, og var således omfattet af bistandslovens § 48, stk. 1 og 2, og ikke § 46 a.

Ankestyrelsen ændrede således ankenævnets afgørelse.