En 54-årig mand med hørenedsættelse ansøgte kommunen om etablering af en beskyttet stilling (50/50-ordning) efter bistandslovens § 91.
Kommunen fandt, at manden opfyldte betingelserne for tildeling af en beskyttet stilling (50/50-ordning) efter bistandslovens § 91, menfandt, at en sådan ikke kunne oprettes til ham i hans eget an partsselskab.
Han klagede over afgørelsen til ankenævnet, som ændrede kommunens afgørelse. Nævnet begrundede sin afgørelse med, at Socialministeriet havde udtalt, at der principielt intet var til hinder for, at manden blev bevilget en beskyttet stilling i sit eget anpartsselskab, når blot forholdene til skattevæsenet var i orden.
Kommunen klagede over nævnets afgørelse til Ankestyrelsen. Kommunen anførte bl.a. i klagen, at oprettelse af en beskyttet stilling i eget anpartsselskab efter kommunens opfattelse indirekte ville betyde, at der blev ydet offentligt tilskud til privat virksomhed.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der kan etableres en beskyttet stilling efter bistandslovens § 91 i eget anpartsselskab, hvor man er eneanpartshaver og eneste ansatte.