Ankestyrelsens principafgørelse O-53-96

Der er kommet nye regler på området

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 48, stk. 1

Socialministeriets vejledning nr. 104 af 3. juli 1987 om hjælp efter bistandslovens § 48 - pkt. 20, pkt. 29

Faderen til en svagtsynet dreng deltog i januar 1993 sammen med drengen og moderen i en praktisk pædagogisk synsafprøvning på en skole for synshandicappede. Opholdet varede 2 dage. Udgifter til ophold og rejse blev afholdt af skolen som led i vejledningen af småbørn og skolebørn.

Begge forældre var selvstændige erhvervsdrivende med hver sin forretning.

Kommunen bevilgede kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til moderen, der ansatte en vikar.

Faderen arbejdede alene i sin forretning. I forbindelse med kurset lukkede han forretningen.

Faderen oplyste i forbindelse med sin ansøgning om tabt arbejds fortjeneste, at hans indtægtstab pr. dag var 1.000 kr. Som dokumentation for indtægtsnedgangen forelå regnskaberne for 1991 og 1992. Det fremgik heraf, at faderen i 1992 havde købt fremmed arbejdskraft for 161.488 kr., årets nettoindtægt var 201.207 kr. efter fradrag af renter og nedskrivning. Nettoindtægten i 1991 var 160.000 kr.

Kommunen afslog ansøgningen om tabt arbejdsfortjeneste, da det ikke fandtes tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der forelå et indtægtstab i forbindelse med deltagelsen i kurset. Det drejede sig kun om 2 dage, og som selvstændig erhvervsdrivende måtte pågældende kunne tage højde for dette ved tilrettelæggelse af arbejdet.

Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse. Der blev herved lagt vægt på, at det alene drejede sig om 2 dage, hvorfor faderen som selvstændig skønnedes at kunne tilrettelægge sit arbejde, således at fraværet ikke medførte et indtægtstab.

I klagen anførte skolen bl.a., at skolen ikke havde kendskab til andre afgørelser, hvor der blev givet afslag på tabt arbejdsfortjeneste til selvstændige, og hvor indtægten var direkte baseret på personligt håndværksarbejde. Skolen fandt, at faderensindtægtstab kunne sammenlignes direkte med indtægtstabet for en løn modtager.

I klagen blev der endvidere rejst spørgsmål om, hvordan en selv stændig kunne dokumentere et indtægtstab, hvis modargumentet var tilrettelæggelse af arbejdet, og om der blev stillet skærpede krav til dokumentation for små selvstændiges indtægtstab sammenlignet med lønmodtageres.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på belysning af, hvilke krav der kan stilles til selvstændige erhvervsdrivendesdokumentation af indtægtstab i forbindelse med ansøgning om tabt ar bejdsfortjeneste.

Ankestyrelsen fandt, at såvel lønmodtagere som selvstændige er berettiget til kompensation for tabt arbejdsfortjeneste efter bistandslovens § 48 i forbindelse med deltagelse i kursus, hvis betingelserne i øvrigt findes opfyldt, herunder at der foreligger et indtægtstab.

Ankestyrelsen fandt faderen berettiget til tabt arbejdsfortjenestefor ialt 2 dage a 7 timer i forbindelse med deltagelse i den prakti ske pædagogiske synsafprøvning 2 dage i januar 1993 sammen med drengen og moderen.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at faderen måtte anses for at have lidt et indtægtstab i forbindelse med lukningen af forretningen, der var afhængig af hans personlige arbejdsindsats.

Ankestyrelsen fandt ikke, at der ved afgørelsen af, om der var lidt et indtægtstab i forbindelse med lukningen af forretningen, kunnelægges vægt på, at faderen, fordi han var selvstændig, kunne tilret telægge arbejdet, således at lukningen af forretningen ikke medførte et indtægtstab.

Ankestyrelsen fandt, at der ved opgørelsen af indtægtstabet i det foreliggende tilfælde kunne tages udgangspunkt i nettoindtjeningen i virksomheden i 1992.

Ankestyrelsen ændrede således ankenævnets afgørelse.