Ankestyrelsens principafgørelse P-17-96

Principafgørelsen er afløst af en nyere afgørelse

Kassationsdato:

30-06-2010

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 521 af 16. juni 1994 - § 2, stk. 2, nr. 1

Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. - lovbekendtgørelse nr. 485 af 29. maj 2007 - § 2, stk. 2, nr. 1

Note:

Erstattes af Principafgørelse 146-10

Der var tale om en udenlandsk statsborger, som flyttede til Danmark i 1987. Der blev ansøgt om førtidspension i 1994, og kommunen (en "kompetencekommune") tilkendte mellemste førtidspension med virkning fra juni 1994.

På baggrund af, at kommunen opdagede, at ansøgeren ikke opfyldte pensionslovens indfødsretsbestemmelser og ej heller opholdskravet for udenlandske statsborgere i pensionslovens § 2, stk. 2, nr. 1, blev pensionssagen genbehandlet på et møde i kommunen den 27. september 1994, og der blev truffet afgørelse om, at pensionen skulle inddrages med udgangen af september måned 1994.

Ankenævnet tiltrådte kommunens beslutning og begrundede afgørelsen med, at den tilkendte pension beroede på en åbenbar fejl, idet ansøger ikke opfyldte pensionslovens bestemmelser om indfødsret eller mindst 10 års fast bopæl her i riget. Nævnet anså derfor pensionstilkendelsen for ugyldig.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der kan ske ændring af en begunstigende afgørelse, der er i åbenbar strid med loven.

Ankestyrelsen tiltrådte ankenævnets afgørelse, hvorefter der skete frakendelse af pension fra udgangen af september måned 1994.

Begrundelsen var, at det direkte af lovteksten i lov om social pension § 2, stk. 1 og 2, fremgik, hvilke betingelser, som skulle være opfyldt for tilkendelse af førtidspension. På baggrund af oplysningerne i sagen, herunder at manden først kom fra udlandet til Danmark med sine forældre i 1987, og at han fiktildelt humanitær opholdstilladelse, jf. § 9, stk. 2, i ud lændingeloven, kunne det dokumenteres, at han ikke opfyldte lovens betingelser.

For at have opfyldt lovens betingelser, jf. § 2, stk. 2, nr. 1, skulle han have haft fast bopæl i riget i 10 år.

Tilkendelsen af førtidspension den 25. august 1994 manglede således hjemmel i loven, og der var derfor tale om en afgørelse, som var åbenbart ulovlig.

Den klare hovedregel ved ulovlige afgørelser er, at den myndighed, som har udstedt forvaltningsakten, i dette tilfælde en tilkendelse af pension, både har en ret og en pligt til at omgøre sin afgørelse på det tidspunkt, da fejlen bliver opdaget.

Hovedreglen kunne ikke fraviges i dette tilfælde, da der på baggrund af lovreglens klarhed var tale om en åbenbart ulovlig afgørelse.

Ankestyrelsen tiltrådte således ankenævnets afgørelse.