Ankestyrelsens principafgørelse O-25-96

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

03-06-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december 1994 - § 25, stk. 1, nr. 1

Ansøger havde siden juni 1993 været tilknyttet Ungdomsgarantien. Den 24. juni 1993 rettede hun henvendelse til socialforvaltningen medhenblik på udbetaling af kontanthjælp. Der blev udbetalt ungdoms ydelse, og sandheds- og anmeldelsespligten blev indskærpet.

Ansøger påbegyndte herefter den 16. august 1993 uddannelsen til tandklinikassistent, men ophørte igen den 6. oktober 1993 på grund af sygdom.

Den 10. september 1993 havde ansøger rettet henvendelse til socialforvaltningen med henblik på råd og vejledning og evt. økonomisk hjælp. Hun oplyste, at hun på grund af uddannelsen havde økonomiske vanskeligheder.

Socialforvaltningen instruerede ansøger om, at hun måtte betragtes som studerende, hvorfor der blev givet afslag på kontanthjælp. Hun blev henvist til at søge banklån. Det blev aftalt, at såfremt hun fik afslag, måtte sagen drøftes påny.

Den 22. september 1993 modtog socialforvaltningen skriftlig orientering fra pågældende om, at hun havde modtaget afslag på banklån.

I slutningen af oktober 1993 henvendte ansøger sig til Ungdoms garantien for at få udbetalt kontanthjælp, fordi hun var ophørt med uddannelsen. Hun fik udbetalt supplerende hjælp for oktober måned samt løbende kontanthjælp fra den 1. november 1993. Hun fremviste støttemeddelse fra SU, hvoraf fremgik, at der den 22. oktober 1993 blev udbetalt SU for månederne september og oktober.

Socialforvaltningen fandt, at ansøger uberettiget havde modtaget kontanthjælp for perioden 1. august til 31. oktober 1993, da hun ikketil Ungdomsgarantien havde oplyst, at hun var startet på en uddan nelse.

Socialforvaltningen meddelte, at ansøger skulle tilbagebetale den kontanthjælp, hun havde modtaget fra den 1. august 1993 - oktober1993. Kommunen henviste til, at hun uretmæssigt havde modtaget kon tanthjælp, idet hun havde modtaget ungdomsydelse og SU for samme periode. Endvidere havde ansøger ikke oplyst til Ungdomsgarantien, at hun havde været under uddannelse.

Ankenævnet fandt ikke, at ansøger havde tilsidesat sin oplysnings pligt.

Nævnet fandt dog, at ansøger havde modtaget ungdomsydelse mod bedre vidende i den periode, hvor hun havde været berettiget til SU.

Nævnet lagde herved vægt på, at det måtte antages at være almindeligt kendt, at man som studerende ikke kunne modtage løbende kontanthjælp efter bistandsloven, medmindre helt særlige undtagelser gør sig gældende.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på en præcisering af tilbagebetalingspligten, når der modtages kontanthjælp, samtidig med at ansøger er berettiget til SU.

Ankestyrelsen fandt ikke, at der var tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at ansøger i perioden 1. august til 31. oktober 1993 havde modtaget ungdomsydelse mod bedre vidende.

Der blev herved lagt vægt på, at det af oplysningerne i socialforvaltningens journalark for september måned 1993 fremgik, at kontoret havde givet ansøger anledning til at tro, at hun havde mulighed for at få udbetalt hjælp til trods for, at hun havde oplyst, at hun var påbegyndt en uddannelse.

Ankestyrelsen fandt på denne baggrund, at det var vanskeligt at fastslå, at der forelå ond tro.

Ankestyrelsen fandt endvidere på baggrund af oplysninger om den usikkerhed, der havde været i socialforvaltningen med hensyn til, om der kunne udbetales hjælp, at det var vanskeligt at statuere, at det var almindeligt kendt, at studerende ikke kunne modtage løbende kontanthjælp.

Ankestyrelsen fandt således ikke grundlag for at fastholde tilbagebe talingskravet og ændrede nævnets afgørelse.