Ankestyrelsens principafgørelse O-6-96

Der er kommet nye regler på området

Lov om kommunal aktivering - lovbekendtgørelse nr. 150 af 8. marts 1995 - § 21

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 1024 af 13. december 1994 - § 37, stk. 1 og § 40, stk. 1, nr. 1

Ansøger havde siden 1991 modtaget iværksætterydelse. Den 3. marts 1994 ansøgtes der om supplerende kontanthjælp til iværksætterydelsen under henvisning til, at der var nedgangsperiode, hvorfor der ikke var nogen omsætning i den selvstændige virksomhed.

Kommunen gav afslag på supplerende kontanthjælp. Kommunen henviste til, at man for at få hjælp efter bistandsloven skal stå til rådighed på arbejdsmarkedet, der skal være sket en social begivenhed, og samtidig skal indtjeningsmulighederne være udtømte. Da ansøger havde mulighed for at oppebære en normalindtægt ved at afmelde firmaet og overgå til almindelig udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge, havde han ikke udtømt sine indtjeningsmuligheder.

Ankenævnet fandt, at ansøger opfyldte betingelserne for at modtage supplerende kontanthjælp til iværksætterydelse. Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøger opfyldte betingel serne efter bistandslovens § 37, stk. 1, idet der forelå en social begivenhed ved, at ansøger var blevet arbejdsløs, og at han ligeledes opfyldte betingelsen i bistandslovens § 40, stk. 1, ved at han i stedet for arbejdsløshedsunderstøttelse havde foretrukket en anden ækvivalent arbejdsmarkedsydelse.

I klagen til Ankestyrelsen anmodede kommunen om en principielstillingtagen til, at bistandshjælp er subsidiær, periodevis mang lende indtjening i den selvstændige virksomhed, ingen dokumentation for ændringer i ansøgers forhold (social begivenhed) og rådighed for arbejdsmarkedet.

Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af, om der kanbevilges supplerende kontanthjælp til personer, der modtager iværksætterydelse efter lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsik ring (nu lov om aktiv arbejdsmarkedsindsats).

Ankestyrelsen henviste i afgørelsen til, at bestemmelsen om igang sætningsydelse blev indført i bistandsloven den 1. april 1989.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgik, at ordningen ligner den iværksætterydelse, som arbejdsløshedsdagpengeberettigede kan få efter lov om arbejdstilbud til ledige.

Det fremgik endvidere af bemærkningerne, at hvis den selvstændige virksomhed ikke lykkes, skal den pågældende kunne gå tilbage til den tidligere udbetalte kontanthjælp.

Af Socialministeriets vejledning af 17. januar 1994 om lov omkommunal aktivering, punkt 67, fremgår, at det forhold, at igang sætningsydelsen er en fast ydelse, betyder, at den ikke ændres, selvom modtagerens forhold ændres på en sådan måde, at det ville havde indvirket på kontanthjælpens størrelse. Det har således ikkekonsekvens for ydelsens størrelse, at modtageren skifter forsørger status, eller at der foretages ændringer i satserne for kontanthjælp.

Ankestyrelsen fandt ikke, at ansøger havde været udsat for en social begivenhed i forbindelse med, at der i en periode ikke havde været indtjening fra den selvstændige virksomhed.

Ankestyrelsen fandt endvidere, at der ikke kunne udbetales supple rende kontanthjælp til iværksætterydelse/etableringsydelse.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at der ikke kan udbetales sup plerende kontanthjælp til igangsætningsydelse.

Under henvisning til den parallelitet, der er mellem reglerne om igangsætningsydelse og iværksætterydelse/etableringsydelse, kunne derheller ikke udbetales supplerende kontanthjælp til iværksætterydel se/etableringsydelse.

Ankestyrelsens ændrede således ankenævnets afgørelse.

Ankestyrelsens afgørelse medførte ikke, at ansøger skulle tilba gebetale den hjælp, der var ydet i henhold til nævnets afgørelse.