Ankestyrelsens principafgørelse O-72-96

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

09-06-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 58, stk. 1 og § 58, stk. 2

Moderen til en handicappet søn søgte kommunen om hjælp til et Concept-keyboard som et kommunikationshjælpemiddel. Der blev ved ansøgningen lagt vægt på, at sønnen var motiveret for at arbejde med computer, og at keyboardet var et handicapkompenserende hjælpemiddel.

Kommunen gav afslag på ansøgningen. Begrundelsen var, at der kun kan ydes støtte til et sådant udstyr, hvis der er tale om et egentligt kommunikationsmiddel, hvilket kommunen ikke skønnede, at der var.

Ankenævnet stadfæstede kommunens afgørelse. Nævnet fandt ved sinafgørelse ikke, at der var tale om et hjælpemiddel, hvor den handi cappede selvstændigt og på eget initiativ ville kunne udvide sine kommunikationsmuligheder.

Sønnen var multihandicappet (syns, tale, motorisk og mentalt). På grund af de svære handicap ville han ikke kunne lære at læse og skrive, heller ikke punktskrift.

Concept-keyboardet, der var individuelt tilpasset, fungerede på denmåde, at nogle faste ord/sætninger med emneopdelte overlæg aktiveredes ved et særligt keyboard. Disse faste ingredienser kunne kombi neres og sættes sammen. Dette skete ved hjælp fra en fuldt seende.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der kunne ydes støtte til Concept-keyboardet som et hjælpemiddel efter bistandslovens § 58.

Ankestyrelsen fandt, at der ikke kunne ydes økonomisk hjælp efter bistandslovens § 58 til et Concept-keyboard med tilhørende program m.v.

Begrundelsen for afgørelsen var, at Ankestyrelsen ikke fandt, der var tale om et hjælpemiddel, som ville kunne afhjælpe den handicappedes kommunikationsproblemer.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på udtalelse fra amtets kommunikationscenter, hvoraf fremgik, at den handicappede ikke brugte Concept keyboardet selvstændigt og på eget initiativ, ligesom han ikke havde mulighed for at udtrykke noget på udstyret, der ikke kunne udtrykkes mundtligt.

Det ansøgte opfyldte således ikke betingelserne i hjælpemiddelbe kendtgørelsens § 1, hvorefter hjælpemidlet i væsentlig grad skal kunne afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne og derved i væsentlig grad lette den daglige tilværelse, eller er nødvendigt for at pågældende kan udøve et erhverv.

Ankestyrelsen tiltrådte således ankenævnets afgørelse.