Ankestyrelsens principafgørelse O-94-96

Principafgørelsen er afløst af en nyere afgørelse

Kassationsdato:

03-05-2011

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 1 og § 46

Note:

Afløses af 57-11

En 25-årig, formentlig skizofren, ung mand blev i november 1993 optaget på et kollegium, en institution oprettet efter bistandslovens § 112, med det formål at yde ham socialpædagogisk bistand til optræning og afklaring af evner og fremtidige muligheder.

I forbindelse med indflytningen blev kommunen søgt om hjælp til deltagelse i den årlige skitur til Norge fra den 2. til 10. januar 1994. Prisen var ca. 1.600 kr.

Formålet med rejsen var at styrke deltagernes selvstændighed og det sociale fællesskab.

Kommunen gav afslag med den begrundelse, at der var tale om en tur til udlandet, og at turens formål lige så godt kunne opfyldes med en tur inden for landets grænser.

Kommunen meddelte samtidig, at kontanthjælpen ville blive inddraget i fraværsperioden, da manden ikke var berettiget hertil under ophold i udlandet.

Nævnet tiltrådte afgørelsen med den begrundelse, at når hensås til formålet med opholdet, var der ikke tilstrækkeligt grundlag for at statuere, at der forelå en sådan særlig grund, at der undtagelsesvis kunne ydes hjælp efter § 46. Da manden på forhånd var orienteret om, at han ikke ville være berettiget til kontanthjælp under opholdet i Norge, fandt nævnet, at han i denne periode mod bedre vidende uberettiget havde modtaget kontanthjælp efter bistandslovens § 37, og at det med urette modtagne beløb derfor skulle tilbagebetales, jf. § 25, stk. 1.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af,hvorvidt der kan udbetales kontanthjælp under kortvarigt ferie/ kursusophold i udlandet.

Ankestyrelsen fandt manden berettiget til at modtage hjælp efter bi standslovens § 37, under hans ophold i Norge.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at han opfyldte rådighedsforpligtelsenefter bistandslovens § 40, ved at deltage i socialpædagogisk op træning og afklaring, som kommunen havde formidlet, og på at kommunen ydede hjælp efter bistandslovens § 37 under opholdet. Da skituren måtte anses for at være et naturligt led i formålet med dette ophold,måtte han antages også på skituren at opfylde sin rådigheds forpligtelse.

Ankestyrelsen fandt endvidere, at kommunen burde have ydet hjælp til betaling af skituren, jf. § 46, da manden på ansøgningstidspunktet ikke havde mulighed for selv at afholde udgiften.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at udgiften måtte anses for at være en rimeligt begrundet enkeltudgift, og at det i øvrigt - under hensyn til udlandsopholdets begrænsede varighed og til, at udgiften sammenlignet med lignende arrangementer i Danmark ikke var urimelig høj - ansås for uden betydning, om rejsen foregik i Danmark eller til udlandet.

Bistandslovens § 1 var efter praksis ikke til hinder for, at der kunne ydes hjælp under et kortvarigt ophold i udlandet, når betingelserne for at yde hjælp i øvrigt var opfyldt.