Ankestyrelsens principafgørelse P-11-96

Der er kommet nye regler på området

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 521 af 16. juni 1994 - § 14 og § 15

Ansøger søgte førtidspension som 59-årig efter at have været ansat ved en statsvirksomhed siden 18-års alderen. I begyndelsen af 1980'erne var han overgået til kontorarbejde. Med virkning fra 1. oktober 1993 var han opsagt med svagelighedspension som følge af sikkerhedsrisiko ved fortsat beskæftigelse indenfor sit hidtidige arbejdsområde på grund af nedsat syn.

Ansøger havde en synslidelse, der medførte et syn på bedste øje på 40/60 med korrektion.

Kommunen havde afvist revalidering med henvisning til lidelsens art og ansøgers alder.

Revaliderings- og pensionsnævnet stadfæstede kommunens afslag på førtidspension med henvisning til, at de synsmæssige krav for tilkendelse af pension ikke var opfyldt.

Sagen blev behandlet som generel sag med henblik på belysning af kriterier for tilkendelse af førtidspension, når hidtidigt erhverv ikke længere kan klares på grund af alder og helbred.

Ankestyrelsen fandt, at ansøger ikke var berettiget til førtids pension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 1, idet erhvervsevnen ikke skønnedes nedsat med mindst halvdelen på grund af helbredsmæssige forhold.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at selv om synsnedsættelsen havde med ført, at ansøger ikke længere kunne bestride sit hidtidige arbejde inden for sikkerhedstjenesten ved statsvirksomheden, var der ikke tale om så svær synsnedsættelse, at han var forhindret i at klare andet arbejde, f.eks. kontorarbejde, som han efter det oplyste tidligere havde været beskæftiget med hos samme arbejdsgiver. Ansøger var heller ikke berettiget til førtidspension på socialt grundlag, da ægteparrets samlede forsørgelsesgrundlag oversteg udelukkelsesgrænsen.

Ankestyrelsen tiltrådte således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse, hvorefter ansøger ikke var berettiget til førtidspension.