Ankestyrelsens principafgørelse O-100-98

Der er kommet nye regler på området

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 58, stk. 1 og § 97, stk. 1

Indenrigsministeriets cirkulære nr. 21 af 20. februar 1975 om afgrænsningen af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet -

Forældrene til en 11 - årig dreng, der gik i almindelig folkeskole, søgte om hjælp til en kugledyne. Drengen blev i oktober 1995 vurderet på en specialinstitution, efter at forældrene havde haft mistanke om, at han ikke udviklede sig helt normalt. Han havde således i det daglige svært ved at koncentrere sig, ligesom han havde svært ved at lave fin-koordinerende bevægelser, og han brugte megen energi herpå. Han havde i det daglige problemer i forbindelse med udøvelse af sport og anden fysisk aktivitet.

Drengen modtog i en periode behandling på specialinstitutionen. I forbindelse hermed afprøvede han en kugledyne.

Af udtalelse af 9. juni 1997 fra specialinstitutionen fremgik bl.a., at drengen havde sanseintegrationsvanskeligheder.

Drengen havde bl.a. et overreagerende taktilt system, hvilket betød, at han oplevede for meget på sin følesans. Drengens adfærd påvirkedes af dette. Han blev fysisk urolig, sov dårligt om natten, havde svært ved at være tæt på andre mennesker og oplevede ofte utilpashed ved tøj, der ikke rigtigt passede ham.

En måde at hæmme denne overreaktion på følesansen var bl.a. at arbejde med berøring, der bestod af dybe tryk. Kugledynen (der består af bolde og er tung) masserer de dybereliggende sanseceller, som aktiveres (det diskriminerede system) og derved hæmmer centralnervesystemets opfattelse af sanseinpulserne fra overfladesansning (det beskyttede system). Barnet får derved en roligere og dybere søvn. Effekten af kugledynen kan holde op ad dagen. Børnene opleves mindre "stressede" og tolererer lettere almindelige daglige udfordringer. Kugledynen kan benyttes i løbet af dagen til at opnå ro og hvile.

Kommunen meddelte afslag på ansøgningen med henvisning til, at kugledynen ikke opfyldte betingelsen om at afhjælpe en tabt funktion og derved være en væsentlig lettelse i dagligdagen. Kugledynen beskrives i faglitteraturen som et behandlingsredskab til motorisk urolige klienter og falder derfor uden for rammerne for bevilling efter bistandslovens § 58.

Forældrene gjorde bl.a. over for det sociale ankenævn gældende, at kugledynen, da den havde en beroligende virkning, var med til at give drengen en bedre og dybere søvn, hvorved han fik et større overskud dagen derpå, således at han bl.a. var bedre i stand til at klare kravene i skolen.

Det sociale ankenævn fandt, ud fra beskrivelsen af den ansøgte kugledyne og anvendelsen af den, at der var tale om et hjælpemiddel efter bistandsloven § 58, og at der således ikke var tale om et behandlingsredskab.

Nævnet lagde vægt på, at kugledynen ikke behandlede drengens sygdom, men havde en funktion i forhold til afhjælpning af symptomerne.

Nævnet hjemviste herefter sagen til kommunen og pålagde kommunen, at behandle ansøgningen udfra reglerne i bistandslovens § 58.

Forvaltningen skulle indhente relevante og konkrete oplysninger om drengens behov for den specielle dyne, ligesom forvaltningen skulleforholde sig til, om væsentlighedskravet i hjælpemiddelbe kendtgørelsens § 1, stk. 2 var opfyldt.

I klagen anførte kommunen bl.a. at kugledynen var at betragte som et behandlingsredskab subsidiært var der tale om et almindeligt forbrugsgode. Kommunen henviste i den forbindelse til udtalelsen fra specialinstitutionen. Endvidere henviste kommunen til, at kugledynen i faglitteraturen beskrives som et behandlingsredskab.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, i hvilket omfang en kugledyne kan antages at være et hjælpemiddel, som der kan ydes økonomisk bistand til efter bistandslovens § 58, eller om der er tale om et behandlingsredskab eller et almindeligt forbrugsgode.

Ankestyrelsen fandt ikke, at en kugledyne var et hjælpemiddel, hvortil der kunne ydes hjælp efter bistandslovens § 58.

Begrundelsen for afgørelsen var, at en kugledyne ikke kan anses for at kompensere for en funktionsnedsættelse eller i større eller mindre grad afhjælpe funktionsnedsættelsen.

Efter Ankestyrelsens opfattelse måtte en kugledyne betragtes som et behandlingsredskab til midlertidigt brug. Behandlingsredskaber henhører under sygehusvæsenet, jf. Indenrigsministeriets cirkulære nr. 21 af 20. februar 1975 om afgrænsning af behandlingsredskaber.

Ankestyrelsen ændrede således nævnets afgørelse.