Ankestyrelsens principafgørelse D-23-98

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lovbekendtgørelse nr. 632 af 22. juli 1997 - § 9, stk. 3

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 540 af 21. juli 1998 - § 9 og § 12, stk. 1

Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 51

En lønmodtager var ansat på plejehjem med en ugentlig arbejdstid på 28,75 timer. Lønmodtageren blev sygemeldt den 28. november 1996 og modtog løn under sygdom. Lønmodtageren blev opsagt til fratræden 1. juli 1997 og skulle herefter overgå til dagpenge fra kommunen.

Den 1. juli 1997 ville lønmodtageren have været berettiget til at få arbejdsløshedsdagpenge som fuldtidsforsikret, hvis hun havde været ledig. Kommunen anmodede derfor A-kassen om at foretage beregningen af dagpengebeløbet, hvilket kassen afviste.

Kommunen traf herefter på grundlag af de oplysninger, der forelå for kommunen, afgørelse om, at lønmodtageren havde ret til dagpenge svarende til den hidtidige arbejdstid på 28,75 timer om ugen.

A-kassen oplyste på forespørgsel fra Dagpengeudvalgets sekretariat, at lønmodtageren på grund af direkte overgang fra løn under sygdom til sygedagpenge ikke var meldt arbejdsledig, og at A-kassen derfor ikke kunne oplyse nogen aktuel dagpengesats, men kun at lønmodtageren var fuldtidsforsikret og dagpengeberettiget.

Afgørelsen blev truffet af Dagpengeudvalgets opmand.

-------------------------------------------------------------------- |*) Note: Dagældende retsforskrift var dagpengelovens § 35 og § 36, | |stk. 1 |--------------------------------------------------------------------

Lønmodtageren havde ret til i sygedagpenge fra kommunen fra den 1. juli 1997 at få udbetalt det samme beløb, som hun ville have været berettiget til at få udbetalt fra sin A-kasse, såfremt hun ikke havde været syg, jf. dagpengelovens § 9, stk. 3.

Det blev ved afgørelsen lagt til grund, at det var kommunerne, der ifølge dagpengelovens § 35 administrerede loven, og at kommunen derfor var forpligtet til selv at beregne størrelsen af sygedagpengene og sikre, at lønmodtageren efter dagpengelovens § 9, stk. 3, fik udbetalt det rigtige beløb. Hvis kommunen ikke var i besiddelse af de nødvendige oplysninger for at kunne foretage denne beregning, skulle den efter lovens § 36, stk. 1, indhente disse oplysninger dér, hvor de måtte findes. Hvis kommunen herefter var i tvivl om beregningen af sygedagpengebeløbet, ville den kunne få bistand til beregningen hos Arbejdsministeriet/Direktoratet forArbejdsløshedsforsikringen. Kommunen kunne derimod ikke kræve, at A kassen skulle foretage beregningen af dagpengesatsen.

Dagpengeudvalget ændrede således kommunens afgørelse.