Ankestyrelsens principafgørelse O-103-98

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 37, stk. 1

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007 - § 11, stk. 2

Note:

*) SM O-10-94 ophæves.

Ansøger, der kom her til landet i 1991, havde ikke siden haft tilknytning til arbejdsmarkedet. Hendes ægtefælle havde fået tilkendt mellemste førtidspension i 1992. Parret fik et barn i 1995.

Parret flyttede i december 1997 til en lejebolig, der i højere grad tilgodeså ægtefællens handicap. Flytningen medførte højere boligudgifter.

Ansøger anmodede i forbindelse med flytningen om kontanthjælp, da familien ikke længere kunne klare sig for ægtefællens indtægt alene. Dette ville i særlig grad blive et problem, når ægtefællen skulle på folkepension i 1998.

Kommunen gav afslag på ansøgningen med begrundelsen, at det i forhold til bistandsloven ikke var en social begivenhed at flytte fra den ene lejlighed til den anden, eller, at lejligheden var dyrere end tidligere bolig.

Nævnet fandt ligesom kommunen, at der ikke forelå sådanne ændringer i ansøgers forhold, at hun var berettiget til supplerende kontanthjælp til ægtefællens førtidspension.

Nævnet lagde vægt på, at ægtefællen havde modtaget førtidspension siden 1992, og at familien måtte anses for at have indrettet sig på alene at have førtidspensionen uden supplerende indtjening som familiens indkomstgrundlag.

Nævnet bemærkede, at ægtefællens overgang til folkepension i 1998 kunne være en sådan ændring i forholdene, som kunne give kommunen grundlag for at yde supplerende kontanthjælp.

I klagen til Ankestyrelsen var bl.a. anført, at man ikke havde indrettet sig på at leve for ægtefællens mellemste førtidspension, da han havde måttet sælge sin livsforsikring samt stifte gæld for 60.000 kr.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om den afledede sociale begivenhed var ophørt som følge af det lange tidsrum, der var gået siden ansøger kom her til landet i 1991 og til der blev søgt om kontanthjælp i 1997, når den afledede sociale begivenhed (ægtefællens overgang til førtidspension) skete i 1992.

Ankestyrelsen fandt ikke, at ansøger havde ret til supplerende kontanthjælp til ægtefællens pension.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at der ikke var sket nogen ændring i ansøgers forhold (en såkaldt social begivenhed), som havde afskåret hende fra at skaffe det fornødne til sit og familiens underhold.

Hverken lav indtægt eller forøgede udgifter kunne således i sig selv give grundlag for udbetaling af kontanthjælp.

Ankestyrelsen fandt heller ikke, at den afledede sociale begivenhed, som ansøger var udsat for i forbindelse med, at ægtefællen overgik til at modtage social pension i 1992, kunne give grundlag for udbetaling af kontanthjælp i forbindelse med ansøgningen derom i oktober 1997.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på det lange tidsrum, der var forløbet mellem ændringens indtræden og ansøgningstidspunktet, samt at ansøger efter det oplyste ikke havde været tilmeldt arbejdsformidlingen som arbejdssøgende.

Ankestyrelsen fandt, at familien i den mellemliggende periode måtte anses for at have indrettet sig på kun at have ægtefællens indtægt fra pensionen til rådighed.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.

Ankestyrelsen bemærkede endvidere, at det forhold, at den ene ægtefælle overgår til at modtage folkepension, kun i ganske særlige tilfælde vil kunne betragtes som en sådan ændring af forholdene, at der foreligger en såkaldt afledet social begivenhed for den anden ægtefælle. Begrundelsen herfor er, at overgangen til folkepension normalt kan forudses.