Ankestyrelsens principafgørelse O-66-98

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 48, stk. 4

Socialministeriets vejledning nr. 104 af 3. juli 1987 om hjælp efter bistandslovens § 48 - pkt. 38, pkt. 39

Note:

*) SM O-87-94 ophæves

Sagen drejede sig om en ansøger, der led af epilepsi, som var en varig lidelse.

Ifølge lægeudtalelse i sagen blev ansøgeren dagligt behandlet med præparaterne Lamotrigin og Vigabatrin. Medicinen var livsnødvendig, og ansøgeren ville ikke kunne opretholde sit arbejde, hvis ikke der skete regelmæssig behandling med disse præparater.

Udgifterne til medicin havde været stigende gennem de seneste år og udgjorde således ca. 1.300 kr. om måneden.

Ved kommunens afgørelse blev der givet afslag på fortsat hjælp til den ansøgte medicin efter bistandslovens § 48, stk. 4. Kommunen begrundede afgørelsen med, at ansøgeren ikke opfyldte de helbredsmæssige betingelser for at modtage hjælp efter bestemmelsen. Kommunen henviste til SM 0-87-94.

I den afgørelse, som kommunen henviste til, SM 0-87-94, fastslog Den Sociale Ankestyrelse, at en ansøger ikke var berettiget til støtte til epilepsimedicin som en merudgift ved forsørgelsen, jf. bistandslovens § 48, stk. 4. Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgeren som epileptiker

var omfattet af personkredsen, som er berettiget til hjælp efter lovbestemmelsen, men at ansøgeren under den givne behandling var symptomfri og velfungerende og således ikke kunne siges at have et vidtgående fysisk eller psykisk handicap, som er betingelsen for at få hjælp til merudgiften.

Kommunen tilbød ved afgørelsen at undersøge, om ansøgeren kunne være berettiget til hjælp efter bistandslovens § 46a, ligesom det blev oplyst, at ansøgeren var berettiget til det ansøgte efter bistandslovens § 58, dog bortset fra egenbetalingen på 300 kr. om måneden.

Nævnet pålagde kommunen, med virkning fra tidspunktet for den senest udløbne bevilling, at yde ansøgeren hjælp efter bistandslovens § 48, stk. 4, til nødvendig epilepsimedicin.

Ifølge udtalelse fra Folketingets Ombudsmand af 20. november 1997 er det dennes opfattelse, at vurdering af betingelsen "vidtgående fysisk eller psykisk handicap" i § 48, stk. 4, skal foretages uafhængigt af den løbende eller varige behandling, herunder medicinsk behandling, som en person modtager til afhjælpning af sit handicap.

Det var på denne baggrund nu nævnets opfattelse, at ansøgeren var omfattet af den personkreds, der var berettiget til hjælp efter bistandslovens § 48, stk. 4.

Nævnet lagde herved vægt på de oplysninger der forelå, hvorefter ansøgerens epilepsimedicin var livsnødvendig, ligesom medicinen var afgørende for, at ansøgeren kunne opretholde sit arbejde og i øvrigt være velfungerende.