Ankestyrelsens principafgørelse P-16-98

Principafgørelsen er afløst af en nyere afgørelse

Kassationsdato:

17-09-2010

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 22 af 14. januar 1998 - § 49

Note:

Afløses af Principafgørelse 24-10

En pensionist giftede sig med en anden pensionist, der fortsat boede i en anden kommune.

Kommunen fandt herefter, at pensionisten ikke længere var berettiget til det særlige pensionstillæg.

Nævnet ændrede kommunens afgørelse om afslag på det særlige pensionstillæg. Nævnet lagde vægt på, at pensionisten og ægtefællen havde hver sin bolig, og fandt, at han på afgørelsestidspunktet levede faktisk adskilt fra ægtefællen. Der blev endvidere lagt vægt på hans oplysninger om, at der ikke var noget økonomisk fællesskab, samt på at der ikke forelå oplysninger om fællesskab i forbindelse med husholdningen.

Kommunen klagede over afgørelsen og fremsendte i forbindelse hermed oplysninger fra ægtefællens opholdskommune, hvor der bl.a. var redegjort for ægtefællernes ophold hos hinanden. Pensionisten oplyste, at han i vinterperioden boede mest på sin ejendom, og at ægtefællen boede hos ham 8-14 dage ad gangen.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt en pensionist, der er gift, kan anses for enlig, når pensionisten og ægtefællen har hver sin bolig.

Ankestyrelsen fandt, at pensionisten ikke havde ret til særligt pensionstillæg efter § 49, stk. 1, nr. 3, i lov om social pension. Begrundelsen var, at han ikke kunne anses for at være enlig i lovens forstand, hvilket var en betingelse for at få særligt pensionstillæg, jf. lovens § 49, stk. 2.

Ankestyrelsen lagde vægt på det oplyste om, at pensionisten og ægtefællen ofte opholdt sig hos hinanden, og at de på skift boede hos hinanden.

Ankestyrelsen fandt ud fra pensionistens oplysninger om hans og ægtefællens ophold hos hinanden, at samlivet ikke kunne betragtes som ophævet.

Ankestyrelsen ændrede således nævnets afgørelse.