Resume:
Lønmodtageren opfyldte beskæftigelseskravet over for arbejdsgiveren, idet første fraværsdag på grund af sygdom var den første dag i den fjortende ansættelsesuge.
Resume:
Lønmodtageren opfyldte beskæftigelseskravet over for arbejdsgiveren, idet første fraværsdag på grund af sygdom var den første dag i den fjortende ansættelsesuge.
Der er kommet nye regler på området
Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lovbekendtgørelse nr. 632 af 22. juli 1997 - § 3, stk. 1, nr. 1
En lønmodtager blev ansat hos arbejdsgiveren torsdag den 1. maj 1997. Lønmodtageren blev sygemeldt torsdag den 31. juli 1997.
Arbejdsgiveren nægtede at udbetale dagpenge med den begrundelse, at der på dagpengeskema dp 200 A spørges, om lønmodtageren har været ansat i mere end 13 uger. Sygdommen var i dette tilfælde indtrådt den 1. dag efter 13 ugers ansættelse.
Kommunen pålagde arbejdsgiveren at udbetale dagpenge, idet beskæftigelseskravet ansås for opfyldt.
Arbejdsgiveren havde pligt til at udbetale sygedagpenge i perioden fra den 31. juli 1997 til og med den 13. august 1997, jf. dagpengelovens § 3, stk. 1, nr. 1 og 2.
Efter dagpengelovens § 3, stk. 1, nr. 1 og 2 har lønmodtagere, som ikke får udbetalt fuld løn under sygdom, ret til dagpenge fra arbejdsgiveren, hvis de har været ansat i de sidste 13 uger før fraværet hos den pågældende arbejdsgiver og i denne periode været beskæftiget hos arbejdsgiveren i mindst 120 timer.
Dagpengeudvalget lagde ved afgørelsen vægt på, at lønmodtageren havde været ansat hos arbejdsgiveren i de sidste 13 uger før 1. fraværsdag og i denne periode været beskæftiget i 120 timer, idet lønmodtageren blev ansat den 1. maj 1997.
Dagpengeudvalget tiltrådte således kommunens afgørelse.
Dato for underskrift
15.06.1998
Offentliggørelsesdato
12.07.2013
Paragraf
§ 3
Journalnummer
701883-97