Ankestyrelsens principafgørelse K-2-98

Der er kommet nye regler på området

Lov om kommunal aktivering - lovbekendtgørelse nr. 36 af 26. januar 1996 - § 18, stk. 2

Ansøger havde i perioden 13. februar til 8. april 1997 været beskæftiget i et særligt tilrettelagt aktiverende forløb, hvor han bl.a. var tilknyttet kommunens pensionisthjælp. Fra den 8. april til den 2. juni 1997 havde han været beskæftiget i individuel jobtræning, også ved pensionisthjælpen. Fra den 1. juni 1997 kom han som led i aktiveringen i arbejde på et plejehjem.

Kommunen meddelte, at ansøger fra den 13. februar 1997 ville få udbetalt aktiveringsydelse i to måneder. Herefter ville forløbet blive ændret til individuel jobtræning, hvor ansøger ville få udbetalt aktiveringsydelse + beskæftigelsestillæg.

Kommunen havde efterfølgende oplyst, at det særligt tilrettelagte aktiverende forløb bestod af flere projekter, som ansøger kunne vælge imellem. Derudover var der mulighed for at deltage i vejlednings eller introduktionskurser.

Kommunen oplyste endvidere, at ansøger i det særligt tilrettelagte aktiverende forløb fik undervisning på en datastue.

Forskellen på de to forløb var, at ansøger i det særligt tilrettelagte forløb udførte ikke planlagte opgaver, hvorimod han i den individuelle optræning var beskæftiget med planlagte opgaver med det sigte at forberede hans ansættelse på plejehjemmet.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse, hvorefter der først blev ydet beskæftigelsestillæg med virkning fra den 8. april 1997. Nævnet begrundede afgørelsen med, at der ikke var mulighed for at yde et beskæftigelsestillæg, medmindre ansøger var i individuel jobtræning.

I klagen til Ankestyrelsen var det bl.a. anført, at forløbet af det særligt tilrettelagte aktiveringstilbud var identisk med forløbet i den individuelle jobtræning, og aktiveringsforløbet således efter ansøgers opfattelse ikke var i overensstemmelse med formålet i aktiveringslovens § 7. Ansøger anførte endvidere, at det var indholdet og formålet i aktiveringen, der var afgørende for, om der var tale om et særligt tilrettelagt aktiverende forløb eller om individuel jobtræning.

Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af i hvilket omfang, der kan ydes beskæftigelsestillæg under et særligt tilrettelagt aktiverende forløb, jf. aktiveringslovens § 18, stk. 2.

Ankestyrelsen henviste til, at ifølge lov om kommunal aktivering § 18, stk. 2, udbetales aktiveringsydelse efter stk. 1 til kontanthjælpsmodtagere, der deltager i særligt tilrettelagte aktiverende forløb efter § 7. Indgår der i forløbet perioder med beskæftigelse, der selvstændigt kan etableres som jobtræning eller individuel jobtræning, skal der dog i disse perioder udbetales løn eller ydelser efter reglerne i §§ 14 og 15.

Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår, at hvis der, som det dominerende element, i det særligt tilrettelagte aktiverende forløb indgår perioder med beskæftigelse, der ligeså godt kunne have været etableret som individuel jobtræning, skal der udbetales beskæftigelsestillæg.

Ankestyrelsen fandt, at ansøger ikke havde været berettiget til beskæftigelsestillæg for de timer, i perioden 13. februar til 8. april 1997, hvor han havde været beskæftiget med kommunens pensionisthjælp, i forbindelse med det særligt tilrettelagte aktiverende forløb.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på oplysningerne om indholdet af det særligt tilrettelagte aktiverende forløb.

Ankestyrelsen fandt herefter, at de perioder, hvor ansøger havde været beskæftiget med kommunens pensionisthjælp, ikke havde udgjort den dominerende del af det særligt tilrettelagte aktiverende forløb. Ansøger var derfor ikke berettiget til beskæftigelsestillæg.

Ankestyrelsen tiltrådte således med denne begrundelse det sociale ankenævns afgørelse.