Ankestyrelsens principafgørelse O-16-98

Principafgørelsen er afløst af en nyere afgørelse

Kassationsdato:

16-06-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 66d, stk. 1

Socialministeriets vejledning nr. 218 af 15. december 1992 om bistandslovens bestemmelser om særlig støtte til børn og unge - pkt. 109

Sagen vedrørte anbringelse af en dreng på 11 år uden for hjemmet. Forvaltningen forelagde sagen for Børn og unge-udvalget med indstilling om anbringelse af en 11-årige dreng uden for hjemmet uden moderens samtykke efter bistandslovens § 35, stk. 1, nr. 1 og nr. 4. Det fremgik af indstillingen, at drengen skulle blive på en konkret børne- og ungdomspension, hvor han var blevet anbragt ved formandsbeslutning, men at han efterfølgende (ca. 14 dage) skulle anbringes på et konkret socialpædagogisk opholdssted.

Børn og unge-udvalget traf afgørelse om anbringelse efter § 35, stk. 1, nr. 1 og nr. 4, og udvalget besluttede, at drengen skulle forblive på børne- og ungdomspensionen, indtil han på nærmere angivet dato skulle anbringes på det konkrete socialpædagogiske opholdssted.

Udvalget begrundede beslutningerne med, at drengen i hjemmet ikke kunne få tilstrækkelige hjælpeforanstaltninger, men at han skulle være et sted, hvor der både var megen omsorg og samtidig blev stillet relevante krav.

Ankestyrelsen tiltrådte udvalgets afgørelse om anbringelse af drengen uden for hjemmet uden moderens samtykke efter § 35, stk. 1, nr. 1 og nr. 4. Ankestyrelsen meddelte dog samtidig udvalget, at spørgsmålet om valg af opholdssted besluttes af kommunalbestyrelsen, jf. § 66 d, stk. 1, og således ligger uden for Børn og unge-udvalgets kompetenceområde. Ankestyrelsen noterede sig, at anbringelsesstedet var i overensstemmelse med forvaltningens indstilling.

Sagen blev indbragt for Østre Landsret, der stadfæstede Ankestyrelsens afgørelse.