Ankestyrelsens principafgørelse O-40-98

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 35, stk. 1, nr. 1, § 127, stk. 2, § 124a og § 36a

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 74, stk. 2, § 48, § 65 og § 58, stk. 1, nr. 1

Sagen omhandlede en 14-årig dreng, der boede alene med sin fader, der havde forældremyndigheden over ham. Faderen havde et massivt alkoholproblem og var i perioder uden bolig. I sagen havde der været tale om et langt forløb med flere underretninger fra bl.a. skolen om, at der var problemer i familien. Endvidere havde drengen flere gange været anbragt uden for hjemmet for kortere perioder.

I forbindelse med et møde i forvaltningen gav faderen udtryk for, at den 14-årige selv havde givet udtryk for, at han ønskede at komme på kostskole. Faderen oplyste samtidig, at han nu havde lovning på en bolig. Tre uger efter dette møde besluttede social- og sundhedsudvalget, at der skulle iværksættes hjælpeforanstaltninger. Efter en samlet vurdering fandt udvalget, at sagen var så alvorlig, at den 14-årige burde anbringes uden for hjemmet. Faderen blev orienteret herom, men meldte ikke tilbage til forvaltningen om sin holdning hertil, som han havde lovet. Sagen blev efter yderligere en måned berammet til møde i Børn og unge-udvalget. Faderen blev indkaldt til mødet, men mødte ikke op. Den 14-årige var ikke indkaldt til mødet som forudsat i bistandslovens § 127, stk. 2. Der havde endvidere ikke fundet en samtale sted med den 14-årige forud for mødet, jf. bistandsloven § 124a, stk. 1. Børn og unge-udvalget traf herefter afgørelse om, at den 14-årige skulle anbringes, jf. bistandsloven § 35, stk 1, nr. 1.

Faderen og drengen opholdt sig ikke på bopælen, hvorfor kommunen anmodede om politiets bistand. Ca. tre uger efter Børn og unge-udvalgets afgørelse blev den 14-årige ved politiets hjælp anbragt på institution.

Ankestyrelsen ophævede af formelle grunde Børn og unge-udvalgets afgørelse. Ankestyrelsen traf samtidig med hjemmel i bistandslovens § 36a afgørelse om, at den 14-årige dreng skulle forblive anbragt uden for hjemmet uden forældremyndighedsindehaverens samtykke.

Børn og unge-udvalgets afgørelse blev ophævet, da den var ugyldig på grund af væsentlige formalitetsmangler. Der havde således ikke fundet en samtale sted med den 14-årige dreng i overensstemmelse med bestemmelsen herom i bistandslovens § 124a, stk. 2, forud for anbringelsesbeslutningen. Endvidere havde kommunen i strid med bestemmelsen i bistandslovens § 127, stk. 2 undladt at indkalde den 14-årige til mødet i Børn og unge-udvalget, uden at grunden hertil var angivet.

Ankestyrelsen traf afgørelse om, at den 14-årige skulle anbringes uden for hjemmet uden forældremyndighedsindehaverens samtykke efter bistandslovens § 36 a, stk. 3, jf. § 35, stk. 1, nr. 1, og pålagde kommunalbestyrelsen at gennemføre beslutningen, idet Ankestyrelsen fandt, at de materielle betingelser for anbringelse uden for hjemmet var opfyldt.

Ankestyrelsen udtalte over for kommunen kritik af, at der på trods af flere af hinanden uafhængige gentagne indberetninger om drengens forhold ikke på et tidligere tidspunkt var blevet iværksat passende hjælpeforanstaltninger over for den 14-årige.

Ankestyrelsens afgørelse blev indbragt for Østre Landsret, der stadfæstede Ankestyrelsens afgørelse.