Ankestyrelsens principafgørelse O-70-98

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 11, stk. 1, nr. 2

Socialministeriets vejledning nr. 43 af 31. marts 1995 om bistandslovens bestemmelser om institutioner m.v. til midlertidigt ophold for personer med særlige sociale vanskeligheder - pkt. 38

En mand havde før 5. april 1973 folkeregisteradresse i A kommune. I perioden 5. april 1973 til 15. marts 1996 havde manden ophold på et optagelseshjem i B kommune. Indflytningen var sket uden medvirken fra anden kommune eller offentlig myndighed.

Optagelseshjemmet havde oplyst, at hjemmet var en § 105-institution på linie med amtskommunale forsorgshjem, men med driftsoverenskomst med Socialministeriet. Der var et behandlingstilbud i form af medicinsk behandling, som blev varetaget af hjemmets sygeplejerske i samråd med praktiserende læger. Desuden var der fire socialmedarbejder, som hovedsagelig tog sig af sociale problemer. Optagelseshjemmet brugte i udstrakt grad distriktspsykiatrien og havde et nært samarbejde med de psykiatriske afdelinger på to sygehuse. Gennem hjemmets sygeplejerske blev al medicin til beboerne administreret på hjemmet.

Ankenævnet havde telefonisk fået oplyst til hjemmet, at der ikke var tilknyttet læge, psykolog eller anden behandler til hjemmet. En sygeplejerske hjalp med medicinen.

Ankenævnet fandt, at den tidligere opholdskommune A kommune ikke var forpligtet til at meddele refusionstilsagn. Nævnet lagde vægt på, at det ifølge SM O-28-93 var en forudsætning, at der til en institution, for at den kunne anses for omfattet af § 11, stk.1, nr 2, var tilknyttet behandlere i form af læger, psykologer eller lignende.

Nævnet havde ved opringning til optagelseshjemmet fået oplyst, at der ikke til institutionen var tilknyttet behandlere.

Da forholdet således ikke var omfattet af § 11, stk. 1, nr. 2, forudsatte refusionspligten, at der havde foreligget medvirken fra den tidligere opholdskommune, jf. § 11, stk. 1, nr.1.

Nævnet lagde til grund, at mandens optagelse i institutionen ikke skete ved medvirken fra anden kommune eller offentlig myndighed.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt optagelseshjemmet kunne anses for "lignende behandlingsinstitution".

Ankestyrelsen fandt, at B kommune havde ret til refusion fra A kommune i henhold til bistandsloven, som var ydet i forbindelse med mandens ophold på optagelseshjemmet.

Begrundelsen var, at optagelseshjemmet var en institution, der var omfattet af bistandslovens § 105.

Ankestyrelsen fandt derfor, at optagelseshjemmet var omfattet af begrebet "lignende behandlingsinstitution".

Ankestyrelsen ændrede således ankenævnets afgørelse.